Nyhed

Bestyrelsesberetning og årsregnskab 2016

25.09.2017

For andet år i træk har Martinus Institut underskud på regnskabet, nu på 810.000 kr. Økonomien er stadig afhængig af gaver og arv, hvilket giver store udsving i indtægterne fra år til år. Men der er også underskud på den primære drift med nedgang i indtægterne fra både bogsalg, kurser og foredrag. Til gengæld er der vækst i øvrige aktiviteter i Martinus Center Klint, herunder udlejning til ferie- og refugieophold, vegetarrestaurant og café samt indtægter i form af betaling for ophold, kost og undervisning fra vores uundværlige og højt skattede frivillige medarbejdere. Samtidig har vi de sidste år investeret i bl.a. it-systemer inkl. selvbetjening vedr. Kosmos og booking i Klint samt i vedligeholdelsesprojekter både på Frederiksberg og i Klint. Fonden har i 2016 uddelt 512.000 kr. indenfor Instituttets formål, hvorefter egenkapitalen er på 30,8 mio. kr.

Bestyrelsesberetning og årsregnskab inkl. revisorkommentar kan ses her på hjemmesiden, hvilket også gælder for de foregående år.