Livets Bog, bind 1
"Intelligensenergien" og "visdomsriget"
258. Herefter kommer vi til den grundenergi, som symboliseres ved det fjerde trin. Den har den evne at kunne gennemtrænge de tre forudgående energier og ligger til grund for alt, hvad der i tilværelsen forekommer under begrebet "intelligens". Denne energi har fået navnet "intelligensenergien". Og da den i sin virkemåde befordrer det levende væsens evne til analysering og tænkning, vil den zone, i hvilken nævnte energi har sin specialudfoldelse eller kulmination, have til højeste livsfaktor eller bevidsthedsevne "den højeste visdom". Nævnte zone vil derfor være at udtrykke som "visdomsriget".