Livets Bog, bind 1
En lang og lysende udviklingsepoke i vente
49. Vi har så tilbage kun at henvise til rige nr. 2 på symbolet, hvor vi netop bliver vidne til, at jordkloden kosmisk set lige har passeret den mørke udstrålings kulminationszone og nu i sin udvikling er på vej fremefter ind i en tiltagen af den lyse og en aftagen af den mørke udstråling af "det guddommelige skabeprincip". Jordmenneskene har således en umådelig lang og lysende udviklingsepoke i vente – en epoke indenfor hvilken de i udvikling vil vågne op til bevidsthed om deres egen uforgængelige natur og frigjorte fra den mørke, ubevidste jordbundne tilværelse komme til at opleve skønne guddommelige tilværelsesplaner, lysende og funklende scenerier fra såvel fortidige som fremtidige verdensperspektiver i kulminerende kærlighed, intelligens, intuition og salighed.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 1
Jordklodens kosmiske stråleglans