Livets Bog, bind 2
Jegets identitet som "et treenigt princip", og dette princip udgørende betingelsen for et levende væsens manifestationer
314. Jeget kan således i sin egennatur ikke udtrykkes at være noget "menneske", "dyr" eller "plante". Ja, det kan end ikke påberåbes at udgøre nogen som helst form for "levende væsen", og er dermed i sin egennatur også afskåret fra at kunne udgøre nogen som helst form for "guddom". Alle former for levende væsener, guddomme såvel som mennesker, dyr og planter etc. er noget ganske andet end jeget.
      Hvad er da de "levende væsener"? - De "levende væsener" er hverken mere eller mindre end blot og bart - fortsat skiftende situationer, udløst af jegets tilknytning til stoffet eller materien. De nævnte væsener er således kun krusninger på materiens eller stoffets overflade ligesom bølgerne på overfladen af en sø, men kun med den forskel, at medens krusningerne på søens overflade er skabt af den usynlige vind, er krusningerne i materien eller stoffet skabt af det usynlige jeg. Alle former og ting er således i sig selv livløse og skylder udelukkende det bag ved eksisterende usynlige "noget", der igennem de samme former og ting indirekte bliver åbenbaret som jegerne, deres fremtræden og eksistens.
      Jeget eller dette usynlige "noget" bag enhver organisme, bag enhver form eller ting, er således den dybeste eksisterende årsag til alt, hvad der kan sanses, opleves og manifesteres. Alt er livløst, alt er stilhed, alt er lig intet uden dette "noget" eller uden et jeg. Materien uden et jeg er således lig intet, ligesom jeget på samme måde uden materie faktisk bliver lig intet. Det er igennem materiens eller stoffets "krusninger", hvilket altså vil sige, igennem bevægelserne eller skabelsesprocesserne i nævnte materie, at vi bliver i stand til at dokumentere jegets eksistens. Men uden disse bevægelser eller skabelsesprocesser ville vi aldrig nogen sinde være kommet til at opleve materien. Den ville uden jeget også være ganske umanifesteret. Ligesom bølgerne på søens overflade ikke kunne blive til uden vinden, således kunne bevægelserne i materien heller ikke blive til uden jeget. Vi er således her kommet til to uadskillelige realiteter: jeget og materien. Vi har set, at den ene realitet ikke er noget som helst uden i forbindelse med den anden og omvendt. De eksisterer således ikke adskilt, men er evigt i fælles optræden, ja, er så uadskillelige, at de tilsammen i virkeligheden kun danner én realitet. Denne realitet består altså, som her påvist, af to af hinanden absolut afhængige principper. Men da den af disse to principper sammensatte enhed udløser energi eller bevægelse, og denne bevægelse igen afslører sig som logisk ledet, hvilket vil sige udløser sig i planmæssig skabelse, afslører de nævnte to princippers samarbejde et tredje princip, nemlig: "bevidsthed", hvilket igen vil sige evnen til at skabe og opleve. Til dette sidste princip er de to første ligeså uløseligt knyttede, som de indbyrdes er uløseligt knyttede til hinanden. Dette kommer urokkeligt til syne igennem den realitet, som efterhånden i mine analyser bliver til kendsgerning, nemlig den, at alt i verdensaltets struktur afslører intelligens eller logik, hvilket igen vil sige, afslører at det fremkommer for at opfylde et nyttigt formål, og ved hvilket det guddommelige ord "alt er såre godt" dermed bliver til absolut virkelighed.
      Jeget er således knyttet til to andre principper, med hvilke det danner en uløselig enhed. Og det er denne enhed, vi igen kender i tilværelsen som udgørende "et levende væsen". De nævnte tre principper: jeget, bevidstheden eller skabe- og oplevelsesevnen og materien eller stoffet, hvilke tre principper vi allerede henholdsvis kender som: "X1", "X2" og "X3", udgør således lige akkurat de tre betingelser, der kræves, for at et "noget" kan fremtræde som et "levende væsen".