Livets Bog, bind 2
11. Kapitel
Tankeklimaer
Den "blæst" hvormed Gud "indblæste Adam livets ånde". De levende væsener må leve i "tankeklimaer"
442. Vi har nu igennem forrige kapitel og igennem symbol nr. 9 fået et første indblik i de evige kraftkilder, der står til jegets rådighed. Ja, vi har fået et fundamentalt omrids af selve universets eller altets samlede energimasse. Vi har set, at denne fremtrådte i seks store fra hverandre afvigende grundarter, der på basis af en syvende energis tilstedeværelse dog evigt er tilknyttet hverandre i et urokkeligt samarbejde, hvis ligeså evige resultat er et kredsløb, vi i "Livets Bog" har lært at kende under begrebet "spiralen". Denne betegnelse har dette kredsløb fået, fordi det af individerne eller de levende væsener genopleves i højere og højere med hinanden forbundne fortsatte gentagelser. Denne oplevelse er det levende væsens manifestation, tilværelse eller oplevelse af livet. Samme oplevelse kommer derved til at forme sig som en evigt opadgående "spiralformig" bane. I henhold til grundenergiernes særlige sammenspil bliver denne bane, for det levende væsen, en evigt skiftende oplevelse af primitivitet og intellektualitet, der igen henholdsvis for samme væsen i virkeligheden betyder det samme som en evigt omskiftning af hvile og arbejde, og iøvrigt liggende til grund for hele den kontrastvirkning, på hvilken al oplevelse, sansning eller erkendelse af tilværelsen beror. Vi har lært at kende disse grundenergier under navne, jeg har givet dem, hver især efter den rolle eller virkning, de afstedkommer i de levende væseners bevidsthed, og hvilke navne derfor vil lyde med gammelkendte klange for forskeren. Enhver, der er nået frem til at begynde studiet af tilværelsen ved hjælp af "Livets Bog", kender jo i forvejen lidt til "instinkt", "tyngde", "følelse", "intelligens", "intuition" og "hukommelse". Alt, hvad der kan forekomme i bevidstheden i form af tanker, sjæleliv eller bevidsthedsmæssige rørelser, vil uundgåeligt være et spil, i hvilket de nævnte energier hver for sig er mere eller mindre repræsenteret. Uden disse energier ville der således ikke være nogen som helst form for liv. Alt, hvad der eksisterer, er i virkeligheden kun en kombination eller et sammenspil af disse tankeenergier. Det er dette sammenspil af kræfter, der udgør den "blæst", med hvilken Gud "indblæste Adam livsens ånde". Disse energier udgør således, for det levende væsens jeg, en slags atmosfære, ved hvis hjælp det "ånder", hvilket vil sige, manifesterer eller levendegør sig selv. Denne atmosfære rummer billedlig set både solskin og gråvejr, regn og tørke, snesjap og slud, storm og stille, vulkaner og jordskælv, med andre ord, den danner forskellige slags "klimaer" i jegets bevidsthed eller tankeverden. Vi kan derfor kalde disse "klimaer" for "tankeklimaer". Disse er bedre kendt i den daglige tilværelse under begreberne: glæde, sorg, angst, længsel, fanatisme, ærgerrighed, hovmod, hidsighed, had, griskhed, forelskelse, skinsyge, misundelse samt mange flere.