Det Evige Verdensbillede, bog 1
Forklaring til symbol nr. 1
3. Lyscentret foroven, hvorfra strålerne udgår, symboliserer det skabende "noget" eller Guddommen.
      Flammekorset symboliserer Guddommens totalt fuldkomne manifestation eller skabelse.
      Strålehavet symboliserer Guddommens altgennemtrængende skabende ånd, bevidsthed, vilje og almagt.
      I strålehavet ses markerede felter i mere eller mindre lyse toner, de udgør de kosmiske verdensimpulser, der udløser og opretholder oplevelsestilstandene og tilværelsesplanerne for de levende væsener.
      De mange cirkler symboliserer verdensaltets sole og kloder og de hertil knyttede levende væseners bevidsthedsliv.
      Dobbeltcirklen symboliserer jordkloden og dens menneskehed. Vi ser, den er i berøring med tre verdensimpulser, en forneden, der er ved at svinde bort fra dens område. Derefter ser vi en, som endnu næsten helt behersker eller udfylder jordens område. Foroven ser vi en impuls, som begynder at få indpas i nævnte område. Af disse impulser symboliserer den førstnævnte de primitive menneskers bevidstheds- eller åndsliv, medens den næste symboliserer den verdensimpuls, fra hvilken buddhismen, kristendommen og islam er udgået. I Livets Bog er denne impuls betegnet som "den gamle verdensimpuls", medens den tredje verdensimpuls i samme bog er udtrykt som "den nye verdensimpuls". Denne impuls vil efterhånden overflødiggøre religionerne og trosformerne, idet den vil klargøre den religiøse eller virkelige side af livet som absolut videnskab. Den vil afsløre livsmysteriets løsning som kendsgerning for jordens mennesker og vise, at "Guds ånd over vandene" er en evig Guddoms altomfavnende velsignelse, i hvilken vi alle lever, røres og er. (Dette symbol er yderligere forklaret i Livets Bog, 1. bind).
Symbol af Martinus
Symbol 1
Guds ånd over vandene