Stjernesymbol i menu


Læs og søg i Det Tredje Testamente
   Stk.:  
(F,I,45-77,67A) 
.  
(1) 
 
Avanceret søgning
Indholdsfortegnelse for Det Evige Verdensbillede, bog 5   

 

 
Forord
Denne bog er den femte i serien af Martinus' symbolbøger med titlen Det Evige Verdensbillede. Bogen indeholder 33 symboler, som ikke tidligere har været udgivet i bogform. Næsten alle symboler blev vist for offentligheden, da Martinus i vinterhalvåret 1955-56 holdt 15 store kursusforedrag med hovedtitlen Det Evige Verdensbillede, der var en samlet gennemgang af verdensaltets kosmiske analyser. Desuden er 18 af symbolerne også blevet forklaret i de fire kursusforedrag Det Evige Liv i maj 1962. Båndoptagelser fra disse to foredragsserier og fra nogle få andre foredrag ligger til grund for symbolforklaringerne i denne bog. Kildeangivelse findes efter hvert stykke.
      Det Evige Verdensbillede, bog 5, adskiller sig på flere måder fra de foregående symbolbøger. Symbolforklaringerne har en mere mundtlig karakter og er kortere end Martinus' skriftlige symbolforklaringer. Bearbejdelsen af båndafskrifterne er foretaget i overensstemmelse med Instituttets retningslinjer, der kan ses på martinus.dk. Endvidere adskiller denne femte symbolbog sig fra de foregående ved, at der ikke findes en indledende tekst før symbolforklaringerne (se dog symbol nr. 75). Der foreligger ikke fra Martinus' side en samlet rækkefølge for de 33 symboler, men nogle symboler hører sammen i serier og er gengivet, som Martinus præsenterede dem i foredragene.
      I anden del af bogen er gengivet en række udvalgte tekster fra Martinus' bøger og artikler, der belyser de emner, symbolerne illustrerer. Udvælgelsen af disse tekster er ikke foretaget af Martinus selv, men af Martinus Institut, og de skal derfor alene betragtes som forslag til videre studier. Læseren vil selv kunne finde andre eksempler i Martinus' samlede værk, som kan bidrage til at uddybe forståelsen af symbolerne.
      Uddrag fra foredrag, bearbejdelse og sammenstilling af tekster er sket under redaktion af Ole Therkelsen i samarbejde med en gruppe medarbejdere ved Martinus Institut.
 
Rådet for Martinus Institut
Januar 2012


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.