14.22 Beviset for at Livets Bog er en sand analyse af verdensaltet
For at bevise, at "Livets Bogs" indhold ikke udgør en i kontakt med kendsgerningen eller virkeligheden eksisterende analyse af verdensaltet, må man bevise, at der ingen Gud er til, ingen udødelighed og dermed heller ingen evig tilværelse og intet liv efter døden.
Yderligere må man bevise, at der ikke findes nogen logik i selve livet og naturen, ligesom man også må bevise, at al udvikling er fantasi og overtro.
Alt står stille.
Aber er aber og kan aldrig blive andet end aber.
Tigere, løver, lam og duer vil aldrig kunne blive andet end de fremtoninger, de i dag udgør.
Røvere, mordere eller andre forbrydere måtte evigt være primitivitetens repræsentanter, ligesom naturmennesket, pygmæen, buskmanden eller ildlænderen aldrig ville komme til at opleve intellektualitetens fremtrædende livsform.
Man må således i overdådig fylde dokumentere, at livet udelukkende er uretfærdigt og ukærligt, er mørke og kaos og i al evighed måtte forblive i denne tilstand.
Kan man bevise, at dette er livets sandhed, vil "Livets Bog" være et kulminerende usandhedens dokument.
Og enhver tagen afstand fra denne, ja, enhver bekæmpelse af denne, ville ligefrem være en pligt, være en naturnødvendighed, ligesom bekæmpelsen af en sygdom.
Men da ovennævnte bevisførelse i realiteten ville være det samme som at bevise, at solen ikke eksisterer, og at det levende væsen aldrig har været til, og dette udgør den diametrale modsætning til det, "Livets Bog" udtrykker, vil enhver indignation eller tagen afstand fra samme bog således mere eller mindre udgøre en del af denne "bevisførelse".
I samme grad som man afviger fra at acceptere "Livets Bog", i samme grad udgør ens bevidsthed en tilslutning til ovennævnte abnorme bevisførelse, og i samme grad er man i realiteten, bevidst eller ubevidst, med til at benægte solens og det levende væsens eksistens.
Man repræsenterer således en grad af modstand imod den kendsgerning, som livet og dets mening i virkeligheden er.
Og det er ophavene til denne modstands særlige skala, vi her fremfører som de forskellige kritikere af "Livets Bog".
Denne skala strækker sig altså fra den fuldkomne kontakt eller samklang til den diametrale modsætning til eller direkte disharmoni med selve livets absolutte analyse.
Denne skalas særligt fremtrædende trin udgøres altså af de forskellige kritikeres særlige indstilling til ovennævnte analyse eller livets mening, hvilket vil sige: er identisk med de tidligere nævnte fem forskellige former for kritik.
Disse trin udgør altså, med undtagelse af "A-kritikken", et større eller mindre modsætningsforhold til den absolutte virkeligheds analyse.
Tilbage til forsiden
Forrige