Artikelsamling 1

40.5  Jordklodens tankeudveksling, åndelige område og mikrovæsenerne
Jordens aktivitet er i en overvejende grad af åndelig eller kosmisk art. Jordkloden er forbundet med andre kloder eller verdener ved gensidige makrokosmiske tankeimpulser. Disse danner et stort, virksomt område af stråler og bølger omkring den fysiske klode. Bag dette område eksisterer jordens kosmiske organstruktur, dens overbevidsthed og underbevidsthed, dens grundenergiorganer, der danner dens bevidsthedsområde, dens åndelige og fysiske legeme. Disse to legemer danner altså henholdsvis vor åndelige og fysiske verden. I den åndelige verdens grundenergisfærer har jordens diskarnerede væsener deres åndelige hjemsted. Herfra fødes de ind i den fysiske verden, og hertil går de tilbage ved den fysiske døds indtræden. De er hver især særligt knyttet til den sfære, hvis grundenergikombination de er udviklet til at være mest i kontakt med. Disse åndelige sfærer udgør mineralrigets åndelige område, planterigets åndelige område, dyrerigets åndelige område og det ufærdige menneskes åndelige område. Herefter kommer det færdige menneskerige, men det forekommer endnu ikke inden for jordens organisme. Men da jorden er i færd med at opleve den store fødsel, vil den blive bolig eller makrokosmos for færdige mennesker, når denne fødsel er til ende, dvs. om ca. tre tusinde år. De næste åndelige sfærer: visdomsriget og den guddommelige verden, er heller ikke færdige verdener i jordens åndelige legeme. De kan jo kun blive færdige verdener, alt efter som makrovæsenet, altså jordkloden, får sin kærlighedsevne, sin intelligens og intuition færdigudviklet. Indtil da kan de kun udgøre latente foreteelser. Men de bevirker dog, at jorden kan modtage intellektuelle og intuitive impulser fra sine højere udviklede klodemedvæsener, og det er på dette princip, at hele verdensgenløsningen er baseret.
      Ind i disse endnu ufærdige åndelige riger: menneskeriget, visdomsriget og den guddommelige verden i jordklodevæsenet, er der til en vis grad mulighed for, at henholdsvis færdige mennesker, færdige visdomsvæsener og færdige intuitionsvæsener fra jordklodevæsenets højere udviklede klodemedvæseners åndelige organismer kan inkarnere. Disse væsener fra højere verdener inkarnerer dog kun undtagelsesvis i fysisk materie og forbliver derfor i jordens åndelige sfærer eller riger, som de midlertidigt er overført til. Disse til jordens åndelige verden overførte højere åndelige væsener kan ikke undgå at være en befrugtning i højere ånd og kultur. Uden denne befrugtning ville udvikling eller en forandring fra en lavere bevidsthedstilstand til en højere være umulig. Disse fra en højere åndelig verden til jordmenneskehedens åndelige verden overførte kosmisk bevidste eller færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse danner her et permanent kosmisk samfund. Dette danner det højeste organ for direkte bevidsthedsmæssig vekselvirkning mellem Gud og jordens menneskehed. Det er dette organ, der leder verdensgenløsningen. Det er dette organ, der styrer og leder hele menneskehedens religiøse liv. Det står bag ved alle sekter og samfund. Det står bag ved al kulturskabelse, kunst og videnskab. Det står bag både lyset og mørket og leder hver ting efter dens guddommelige bestemmelse. Det står bag den nuværende kulturændring og den begyndende ny verdensgenløsningsepoke. Det er Guds altoverstrålende åbenbaring som et alvist, almægtigt og alkærligt Forsyn. Det er dette Forsyn, alle bønner rettes imod, lige fra dyrenes angstskrig til Kristi bøn på korset. Og alle bønner bliver hørt af dette Forsyn. Men det kan ikke fritage væsenerne fra deres mørke karma, den er nødvendig for humanitetens eller kærlighedens udvikling. Men det kan fylde det betrængte væsen med så megen åndelig kraft og lys, at dets almenbefindende eller humør kan opretholdes næsten uberørt under mørke karmakriser. Det kan vejlede og hjælpe menneskene i enhver ting, der berører deres daglige liv. Dette guddommelige Forsyn består altså af mange væsener, der alle fremtræder i Guds billede efter hans lignelse. Det er ikke væsener, der skal tiltales som ordens- eller rangspersoner. Tværtimod, de må være navnløse for ikke at blive til tilbedelsescenter i stedet for Guddommen. De udgør Guds manifestations- og oplevelsesredskab over for menneskene og ikke Guddommen selv. Derfor må bønnen til Gud formes og stiles direkte til dette verdensaltets guddommelige ophav, der her har et tilpasset organ og sanser for direkte tankeudveksling med det jordiske menneske.