Program 2011-2012Foredrag efterår 2011
|
I vinterhalvåret er der foredrag hver anden lørdag kl. 15.00 til en pris af 70 kr. inkl. kaffe og te i pausen mellem foredraget og den efterfølgende spørgetime. 24/9 Udviklingen går ifølge Martinus stærkere og stærkere. Det sker gennem alle slags kriser: naturkatastrofer, oprør mod diktatur, økonomiske kollaps, arbejdsløshed, social uro og individuelle udfordringer af alle mulige slags. Hver eneste krise er meningsfuld og forvandler os hen imod større humanitet og visdom. Resultatet bliver en fredelig verden med frihed for alle. 8/10 Lige så længe der har været menneskekulturer på kloden, lige så længe har der eksisteret en ruskultur. Denne ruskultur afspejler de forskellige udviklingsfaser. Rusen har været central i religiøse ceremonier, som eskapisme i et hårdt arbejdsliv og i den ateistiske kultur både som “medicin” og som “festdrug”. Det har dog konsekvenser for både fysik og psyke. 22/10 Det er jo en kendsgerning, at antallet af ægteskaber, der bliver opløst, er mangedoblet i løbet af forholdsvis få årtier. Men hvorfor er det så svært for os mennesker i dag at opretholde et harmonisk og lykkeligt ægteskab eller parforhold? Martinus forudså og analyserede disse ting og gav os en logisk forklaring på det. 5/11 Martinus viser os, hvordan alle levende væsener må gå “vejen” frem mod kosmisk bevidsthed, så de kan samle erfaringer til at se “sandheden” og dermed komme til at leve “livet”. Selvom udfordringerne til tider er store, er det en meget smuk rejse, som er drevet af vore egne ønsker og længsler, og som vi alle befinder os midt i. 19/11 Lykke er ikke kun et spørgsmål om vilje, men også om udvikling. Vores nuværende udviklingstrin indeholder muligheder for at blive lykkelig, som kan frigøres, hvis den nødvendige viden og indsigt er til stede. Den nødvendige viden og indsigt kan vi få gennem Martinus’ åndsvidenskab, der er en vejviser til større lykkefølelse og glæde ved livet. 3/12 Julen, der er den helt store fest på vore kontrastrige breddegrader, fejres til ære for “lyset i mørket”, men i fremtidenvil man måske i større grad fejre nytåret. Nytåret er en fest til ære for kredsløbet og dermed til ære for “livets evige beståen”, som er basis for hele Martinus’ logiske verdensbillede. |

Print
Oversigt