Vi giver her en lille oversigt over nogle af de opgaver, som fylder dagligdagen på Martinus Institut. Beskrivelsen uddybes på de efterfølgende sider. Se også en præsentation af det frivillige arbejde og vores ansatte medarbejdere. ReceptionenReceptionen er Instituttets serviceorgan og primære kontaktled til omverdenen. Her svarer vi på henvendelser fra de interesserede, vi sælger alle Martinus’ bøger, foredrags-CD’er mv. og ekspederer bestillinger fra Instituttets webshop. Vi tager imod abonnementsbestillinger på Kosmos og tilmeldinger til alle vore kurser inkl. udlejning af kursusboliger i Klint. Vi modtager gerne henvendelser pr. email info@martinus.dk og holder selve receptionen åben for besøgende og telefonisk henvendelse mandag-torsdag kl. 13-16 og fredag kl. 9-12. |
Martinus forlagInstituttet har sit eget forlag, som udgiver Martinus-bøgerne både på dansk og en række andre sprog. Vi indgår tillige aftaler med udgivere og forhandlere i andre lande. Til forlagsopgaven hører også udgivelsen af tidsskriftet Kosmos på 5 sprog. Læs mere om forlagsvirksomheden. OversættelserDer foregår løbende oversættelser af Martinus-tekster til en lang række sprog. Mere end 25 interesserede er engageret i dette vigtige arbejde. Læs mere. |
Bevarelse og behandling af Det Tredje TestamenteTil ansvaret for Martinus’ værk hører den særlige opgave med at sikre bevarelsen af det originale kildemateriale. Samtidig skal vi sikre, at der føres en nøje kontrol med teksterne, når de publiceres såvel på dansk som på andre sprog. Som led heri overføres alle teksterne til elektronisk form. For at sikre den nødvendige beskyttelse både af tekster og symboler er de omfattet af samfundets regler om ophavsret. Læs mere. OplysningIndholdet af Det Tredje Testamente skal gøres synligt og tilgængeligt for alle, der er søgende efter denne form for viden. Instituttet bidrager til oplysningsarbejdet, dels her via hjemmesiden, dels via brochurer og pjecer og – ikke mindst – via vores foredrags- og kursusvirksomhed. Men alle, der interesserer sig for de kosmiske analyser, bidrager i virkeligheden til dette oplysningsarbejde. Læs mere. |
Kurser og foredragEn stor del af vores foredrags- og kursusvirksomhed foregår i Martinus Center, Klint, men der er tillige foredrag, seminarer, studiegrupper og kosmologiske aftener på Instituttet på Frederiksberg. Se detaljeret information og program for undervisningen. Til undervisningen har vi i alt tilknyttet omkring 40 foredragsholdere og undervisere. Vi lægger vægt på, at Instituttets undervisning hele tiden foregår ud fra Martinus’ eget værk. Arbejdet med at planlægge og tilrettelægge undervisningen og udforme vores kursusprogrammer udføres af undervisningsudvalget. Instituttets medarbejdere står også for det praktiske arbejde med at tilrettelægge og afholde foredrag og kurser. |
Historisk arkivVi arbejder løbende med at registrere og behandle det efterladte materiale efter Martinus. Det samme gælder en lang række historiske oplysninger, begivenhedsoversigter, fotos, filmoptagelser osv., som alt sammen er med til at belyse hans liv og virke. Martinus lagde selv vægt på, at man i fremtiden skal kunne studere udviklingen inden for ”Sagen”, som han kaldte den. Læs mere. Mindestuer og barndomshjemPå Instituttet er Martinus’ lejlighed bevaret som mindestuer, og hans barndomshjem ”Moskilvad” i Sindal er ligeledes bevaret som museum. Organisation og administration |
Instituttets aktiviteter er organiseret i de to fonde Martinus Idealfond og Martinus Aktivitetsfond. Det daglige arbejde udføres i et samarbejde mellem de faste og de frivillige medarbejdere. Samarbejdet er organiseret i en række udvalg og arbejdsgrupper. Til vores administration hører de nødvendige opgaver omkring bogholderi, regnskab, IT og vedligeholdelse af ejendomme mv. Råds- og bestyrelsesarbejdeRådet har det overordnede ansvar for Instituttets opgaver og udgør bestyrelsen for Martinus Idealfond. Bestyrelsen for Martinus Aktivitetsfond har ansvaret for udførende opgaver inden for forlags- og kursusvirksomheden. Se opgaverne og sammensætningen af de to bestyrelser. Aktuelle emnerVi får af og til nogle principielle spørgsmål og kommentarer fra interesserede omkring Instituttets arbejde. Når arbejdet tillader det, søger vi at belyse sådanne spørgsmål her på hjemmesiden. Læs mere. |



Print
Oversigt