Sagens og Instituttets udvikling
 

Martinus-Sagen

Martinus brugte udtrykket ”Sagen” som en samlet betegnelse for den interesse og de forskellige aktiviteter, der er knyttet til hans åndsvidenskabelige arbejde. Årsagen til denne lidt neutrale betegnelse har uden tvivl været, at han ønskede at understrege sit åndsarbejdes frie karakter. Det var vigtigt for ham, at ”Sagen” alene bæres af en fælles interesse for åndsvidenskaben - uden nogen form for organiseret bevægelse, medlemskab eller foreningsdannelse.

 
Martinus sammen med støtter af Sagen, marts 1953

90 år – og i stadig vækst

Sagen har 90-års fødselsdag i 2011, idet det hele startede med Martinus’ kosmiske indvielse i 1921. I årene derefter skabte han fundamentet for beskrivelsen af det åndsvidenskabelige verdensbillede, som det blev hans mission at formidle til verden.

I denne periode fik han kontakt med den første mindre kreds af interesserede, og de støttede ham, så han kunne videreføre sin livslange opgave med at formidle de kosmiske analyser til offentligheden.

Han holdt sit første offentlige foredrag i 1930, og første bind af hovedværket Livets Bog blev udgivet i 1932. Sagen er siden da vokset stille og roligt og har i dag interesserede i mange lande verden over. Dele af forfatterskabet er oversat til 19 andre sprog, og der er opstået en række vidtforgrenede informations- og studieaktiviteter i ind- og udland. Man kan høre mere om Martinus’ kosmiske indvielse, den støtte han fik i startfasen, og den videre udvikling af Sagen i foredraget Om mig selv, min mission og dens betydning.

Livets Bogs Bureau

 
Foredragsgæster i Instituttets hall, ca. 1943

Det første center inden for Sagen var meget beskedent. Sammen med sin første faste medarbejder, Erik Gerner Larsson, oprettede Martinus i 1932 et lille kontor, der fik navnet ”Livets Bogs Bureau”. Det skete i en lejlighed på Frederiksberg i København, og da interessen for at høre om det kosmiske verdensbillede voksede i løbet af 1930’erne, flyttede bureauet senere til større lokaliteter, hvor der var bedre plads også til studiekredse og foredrag. Sideløbende med aktiviteterne i København blev der opbygget en kursus- og feriekoloni i Klint ved Nykøbing Sjælland, hvor mange interesserede kom om sommeren. I 1943 overtog Martinus ejendommen Mariendalsvej 94-96 på Frederiksberg.

Martinus holder foredrag i Instituttets sal, 1943
 

Instituttet på Mariendalsvej

Den nye ejendom blev indviet med et foredrag af Martinus den 3. oktober 1943. Der meldte sig 400 tilhørere, så foredraget måtte holdes i to omgange. Ejendommen var i næsten 40 år Martinus’ faste bolig og arbejdssted, og den dannede samtidig – ligesom i dag – rammen om de praktiske opgaver med bogudgivelser, tidsskriftredaktion, foredrag og studiekredse mv.  I 1945 fik Instituttet det officielle navn, som stadig bruges i dag, nemlig ”Martinus Åndsvidenskabelige Institut” eller, den kortere form, ”Martinus Institut”. I 1956 blev Instituttet organiseret som en almennyttig selvejende institution.

 
Instituttets trykkeri, 1950'erne

Dagligdagen på Instituttet

Det centrale i Martinus' liv var naturligvis at få skrevet de kosmiske analyser, og dette omfattende arbejde tog det meste af hans tid. Foruden at holde foredrag var Martinus derfor ofte beskæftiget ved sin skrivemaskine i lejligheden på Instituttets førstesal, hvor han kunne få den fornødne ro. Han varetog også planlægningen af Sagens praktiske liv sammen med sine nære medarbejdere, der stod for husets administration og trykkerivirksomhed.

Dyrehavsbakken ca. 1977, foto Mischa Lim

Sin sparsomme tid til trods var Martinus et meget gæstfrit menneske, og han viste altid en utrolig imødekommenhed over for de mange, der kom for at spørge ham til råds i livets svære spørgsmål. Han modtog desuden gæster fra ind- og udland, som var interesserede i analyserne.
 
Martinus tog gerne pauser fra det krævende arbejde med at skrive for at deltage i udflugter eller sammenkomster i gode venners selskab. Her blev han altid et naturligt midtpunkt i kraft af sit humoristiske, interesserede og kærlige væsen over for alt og alle.

Martinus og medarbejdere på Instituttets trappe, ca. 1976


"Strukturen" og Instituttets "love"

 
Torsdagsmøde, 1979

I sine sidste år beskæftigede Martinus sig indgående med tilrettelæggelsen af sin Sags fremtidige struktur. Det blev fastslået, at Instituttets ansvarsområde inden for Sagen skal omfatte følgende hovedopgaver:

  • at bevare Martinus’ samlede værker uændrede, som de foreligger fra hans side
  • at oplyse om disse værker, og
  • at gøre værkerne tilgængelige for interesserede, bl.a. via publicering, oversættelse og undervisning i betryggende form

Martinus ønskede herved at sikre, at der ét sted i verden findes denne forpligtelse til at bevare hans værker og varetage eneretten til at oversætte og publicere dem på så mange sprog som muligt. Instituttet er tillige forpligtet til at oplyse om værkerne og tilbyde undervisning, som bygger direkte på Martinus’ verdensbillede. Sideløbende hermed udføres på privat og frivillig basis et stort informations- og undervisningsarbejde af interesserede rundt om i verden. Enhver er frit stillet til at oplyse om Martinus' verdensbillede blot ophavsretten overholdes. Det kan foregå ved at danne studiekredse, holde foredrag og kurser, lave hjemmesider, skrive artikler og bøger etc. Se nærmere om oplysningsarbejdet her.

 

Frem til Martinus’ bortgang blev principperne for Instituttets fremtidige virke indskrevet i det, der benævnes som ”Love for Martinus Åndsvidenskabelige Institut”. Interesserede kan her læse Instituttets love fra 1982, som også  indeholder uddybende kommentarer fra Instituttets daværende råd.

Man kan også læse indholdet af Martinus’ testamente, hvori han giver sin formelle godkendelse af lovene og overdrager alle rettigheder til Instituttet. 

Lovene er senere videreført i fundatserne for det nuværende fond, Fonden Martinus Åndsvidenskabelige Institut.