Rådet
 

Det frivillige arbejde
Ansatte medarbejdere
Rådet
Aktivitetsfondens bestyrelse
Udvalg og arbejdsgrupper
Formål og opgaver
Økonomi

Rådet har det overordnede ansvar for Instituttets opgaver og udgør bestyrelsen for Martinus Idealfond. Se her beskrivelse af rådets og Idealfondens opgaver.

 

Willem Johannes Kuijper

Willem (som i daglig tale kaldes for Willy) er født i Holland i 1944 og færdiggjorde sin økonomiske uddannelse i 1973 ved Erasmus Universitet, Rotterdam. Han har været bosat i Danmark siden 1975 og arbejdede bl.a. som taxachauffør frem til 1983. Willy blev udpeget som rådsmedlem af Martinus i 1980 og har siden 2001 været formand for rådet. Han blev ansat som medarbejder på Martinus Institut i 1983, var inspektør på Martinus Center, Klint fra 1983-1988 og har derefter arbejdet med Instituttets økonomi og administration. I 2009 er han gået på pension, men bidrager fortsat med sin mangeårige erfaring til det løbende arbejde.

Willy kan godt lide at fotografere og siger om sine interesser, at ”havde jeg ikke arbejdet med Martinus analyserne, ville jeg sikkert være beskæftiget med udviklingshjælp”.

 

Tune Laug

Tune (født 1952) er opvokset i et miljø med kendskab til Martinus’ analyser. Han har arbejdet frivilligt i Martinus Center og på Instituttet og indtrådte i rådsarbejdet i 2003.

Tune er uddannet som socialpædagog og arbejder med voksne udviklingshæmmede. Han interesserer sig særligt for historie, kunst, design og fotografi.

 

Solveig Langkilde

Solveig (født 1950) begyndte at læse Martinus-bøger i 1967. Hun blev suppleant til rådet i 2004. Solveig var lærer i 7 år inden hun i 1981 flyttede til Sverige, hvor hun siden 1984 har haft Martinus Center, Solsökehem sammen med Søren Grind. Hun har holdt mange foredrag og kurser i Danmark, Sverige og Norge. I 2003 blev hun færdigudannet som lærer i Alexanderteknik. Roen, duftene, blåbærrene, de bløde stier og strålende udsigter i de svenske skove er for hende en stadig kilde til inspiration.

 

Liesel Lind

Liesel er født 1953 i Tyskland men har været bosat i Sverige siden 1975. Hun har kendt Martinus’ analyser siden 1994 og indtrådte i rådsarbejdet i 2006.

Liesel har arbejdet som sekretær, oversætter og lærer i tysk. Hun arbejder nu som sygeplejerske på en rehabiliteringsklinik. Hun elsker at cykle og gå i naturen.

 
Per Jan Neergaard

Per Jan Neergaard

Per Jan (født 1955) begyndte at læse Martinus bøger i 1974. Per Jan indtrådte i rådsarbejdet i 2008. Han har siden 1987 arbejdet med rådgivning af mennesker med astrologien som redskab og ud fra den tyske astrolog Thomas Rings astrologiske menneskekundskab.

Per Jan bor både i København og på Bornholm og nyder at vandre rundt i den smukke bornholmske natur.

 
Trine Møller

Trine Möller

Trine (født 1960) fik kendskab til Martinus Kosmologi omkring årtusindskiftet og har siden været bidt af analyserne. Hun har fra 1993 arbejdet som jurist i Ankestyrelsen.

I 2009 indtrådte Trine i rådsarbejdet på Martinus Institut.

 

 
Jacob Kølle Christensen

Jacob Kølle Christensen

Jacob (født 1970) stiftede bekendtskab med Kosmologien i 1985 ved at læse en artikel om Martinus i Politikkens okkulte leksikon. Det meste af sit voksne liv har han været optaget af filosofiske, videnskabelige og åndelige spørgsmål og har også stor glæde af at studere musik, billedkunst og arkitektur.

Jacob har læst matematik og økonomi ved Københavns Universitet og er nu direktør for sit eget vikar- og konsulentbureau med ansvar for økonomi, strategi, salg og daglig drift.