Et nyt verdensbillede
 

Læs om følgende emner:

Videnskab med en ny horisont

Vejen til humanitet og næstekærlighed

Globalisering med et humant perspektiv

Livets evige natur

Kristendom i intellektualiseret form

 

Læs også:

Personlige træningsområder 

12 punkter om menneskehedens og verdenssamfundets udvikling

 

 

12 punkter om menneskehedens udvikling

I første bind af Livets Bog beskriver Martinus et internationalt verdensrige under skabelse. Han angiver her 12 punkter, som den jordmenneskelige udviklingsenergi vil være koncentreret om på vejen frem mod skabelsen af det fremtidige verdenssamfund:

  1. Alle former for uselviskhedens sejr over selviskheden. (Fællesinteressens sejr over privatinteressen).
  2. Skabelsen af en international demokratisk verdensstyrelse.
  3. Alle landes afrustning til fordel for oprettelsen af et internationalt upartisk verdenspoliti.
  4. Udvikling af et internationalt åbenlyst – ikke hemmeligt – højeste lov- og retsvæsen, der repræsenterende videnskabens ypperste væsener på åndelige såvel som materielle områder, kan være kvalificerede til at kende forskel på "abnorme handlinger" og "forbrydelser", – kender udviklingens gang og tilværelsens evige love og dermed være en garanti for absolut ret og retfærdighed for alt og alle.
  5. Afskaffelse af private individers besiddelse af værdierne til fordel for verdensstatens tilegnelse af disse.
  6. Afskaffelse af penge til fordel for indførelse af et individs personligt ydede arbejde som eneste betalingsværdi og kvitteringen herfor som eneste betalingsmiddel for samme person.
  7. Oprettelse af et for hele verdensstaten fælles barndoms-, alderdoms- og sygdomsfond på basis af afdrag fra arbejdskvitteringerne.
  8. Udnyttelse af maskinerne til forkortning af den materielle arbejdstid til fordel for studiedage og åndsforskning.
  9. Afskaffelse af al voldspolitik og blodsudgydelser.
  10. Afskaffelse af tortur-, prygle- og dødsstraffe til fordel for kyndige internerings- og opdragelsesforanstaltninger.
  11. Udvikling af vegetariske næringsmidler, sundhed og legemspleje, sunde og lyse boligforhold.
  12. Udvikling af åndsfrihed, tolerance, humanitet og kærlighed til alle levende væsener, til mennesker og dyr, til planter og mineraler.

(Livets Bog 1, stk. 118)