Læs om følgende emner:

Videnskab med en ny horisont

Vejen til humanitet og næstekærlighed

Globalisering med et humant perspektiv

Livets evige natur

Kristendom i intellektualiseret form

Læs også:

Personlige træningsområder 

12 punkter om menneskehedens og verdenssamfundets udvikling

Globalisering med et humant perspektiv

FN viser vejen

"Lad os være klar over, hvad der er vores slutmål. Det er skabelsen af en verden i sikkerhed og frihed. En verden som styres af retfærdige og moralske love. Vi vil hævde, at retten går forud for magten, at det almenes vel går forud for selviske formål og særinteresser. Vi skal lykkes med det". Sådan formulerede den britiske premierminister Clement Attlee målet for FN i London 1945.

Er det lykkedes for FN at leve op til disse høje mål? Nej, må vi svare - her mere end et halvt århundrede senere. Men på den anden side må vi konstatere, at behovet for et FN, der virkelig fungerer efter de oprindelige intentioner, er større end nogensinde i dagens internationaliserede verden.

En logisk forklaring

De behov, som udviklingen eller livet selv sætter på dagsordenen, peger faktisk i samme retning som FN's mål. Udviklingen har samtidig medført en stadigt stærkere længsel efter et liv i fred og harmoni hos stadig flere mennesker verden over. Det kunne måske ligne et mærkeligt sammentræf, at livet har integreret og sammensmeltet alle verdens nationer og folk og har gjort os gensidigt afhængige af hinanden.

Men der er intet tilfældigt ved denne udvikling, siger Martinus. Med sit verdensbillede giver han en logisk verdensforklaring, der rummer den inspirationskraft, som kan integrere, mobilisere og frigøre den humane og intellektuelle kapacitet, som projektet "en fredelig verden" kræver.

Verden lider af kærlighedsmangel

Men en aldrig så god verdensforklaring er selvfølgelig ikke nok i sig selv. Det er, som Martinus udtrykker det, "ikke honningen der skal komme til bierne, men derimod bierne, som skal komme til honningen". Det, der får bierne til at søge til honningen, er sult. At opleve sult er det samme som at opleve en mangeltilstand. Mange mennesker lider fx af mangel på mad, varme, rent vand og sunde boligforhold. Og endnu flere lider i både indre og ydre forstand af mangel på sundhed og fred, selvom om de måske har mad og andre fysiske goder til overflod.

Alle disse mangler er dybest set symptomer på kærlighedsmangel. Det er mangel på kærlighed, der medfører så skæv en fordeling af verdens goder, at store dele af menneskeheden må sulte og fryse. Det er mangel på kærlighed, som tvinger mennesker til at albue sig frem på hinandens bekostning. Men alle de lidelseserfaringer, vi mennesker får, resulterer efterhånden i en vældig sult efter kærlighed. Alt andet bliver til sidst uvæsentligt. Derfor er det også nødvendigt med en "kærlighedsvidenskab" for at tilfredsstille menneskets åndelige sult.

"Verdensstaten" er under skabelse

Åndsvidenskaben er denne "kærlighedsvidenskab". Dens nøglebudskab er, at der ikke findes nogen anden vej til en fredelig forenet verden end den udvikling, der sker hos det enkelte individ gennem indhøstning af egne erfaringer. For at hele menneskeheden kan få interesse i at skabe en global fredskultur, må kontrasterne mellem de forskellige folk udjævnes. Her er den tekniske udvikling af fundamental betydning.

Tidligere levede de forskellige folk mere isolerede fra hinanden. Man levede helt enkelt i adskilte verdener. Hvad vidste fx eskimoerne på Grønland om aboriginals i Australien eller omvendt? I dag er det anderledes. Den tekniske udvikling har overvundet alle afstande og knyttet hele verden sammen til en enhed . "Verdensstaten blev til, da den første jordomrejse blev gennemført, og den har siden da konstant stabiliseret sin eksistens", hedder det i et karakteristisk citat fra Martinus.

Verdenssamfund på stenalderniveau

Martinus sammenligner det nuværende verdenssamfund med et samfund, hvis individer udgøres af nationerne. Hver nation er altså, principielt set, et individ. Men forskellen mellem verdenssamfundet og et moderne nationalt samfund er, at verdenssamfundet endnu mangler et egentligt lov- og retsvæsen. Og et verdenssamfund uden verdensregering og uden verdenspolitimagt er et samfund på stenalderniveau. Dette er alvorligt, fordi verdenssamfundets individers – altså nationernes – våben i dag er langt mere avancerede end stenalderfolkets.

Det anarki, som en sådan mangel på orden skaber, har dog fået mange mennesker til at indse behovet for internationalt samarbejde og regulering af forholdene. Derfor ser vi en stadig tydeligere udviklingstendens i retning af en verdensøvrighed og et internationalt lov- og retsvæsen.

Den nye gavekultur

Ligesom vi i dag betragter det som selvfølgeligt, at man ikke kan monopolisere ejendomsretten til vores fælles luft eller til sollyset, så vil fremtidens mennesker også betragte det som selvfølgeligt, at vores materielle goder kosmisk set udgør menneskehedens fælles arv og ejendom. Derfor bliver det også en af den fremtidige verdensregerings vigtigste opgaver at administrere og fordele disse goder, så de bliver til glæde og velsignelse for alle individer og folk.

En så fundamental ændring af verdens værdiadministration kan naturligvis ikke ske, før en tilsvarende forandring er sket i individernes mentalitet og moral. Den egoistiske "tage-til-sig-natur", som dominerer  individer og samfund, må erstattes af en "gavekultur". En sådan kultur er langsomt ved at blive født på jorden. Dens struktur – både den indre i hver enkelt af os, og den ydre som den manifesterer sig i samfundet og verden – bærer endnu det ufærdige fosters kendetegn. Det er en struktur, som endnu ikke er frigjort til et selvstændigt liv. Men den vokser lidt dag for dag og tilføres hele tiden ny næring fra erfaringernes "moderkage".

12 punkter om menneskehedens og verdenssamfundets udvikling

I første bind af Martinus' hovedværk Livets Bog beskriver han i kap. 4 et internationalt verdensrige under skabelse. Han angiver her 12 punkter, som den jordmenneskelige udviklingsenergi vil være koncentreret om på vejen frem mod skabelsen af det fremtidige verdenssamfund.

1. Alle former for uselviskhedens sejr over selviskheden. (Fællesinteressens sejr over privatinteressen).
2. Skabelsen af en international demokratisk verdensstyrelse.
3. Alle landes afrustning til fordel for oprettelsen af et internationalt upartisk verdenspoliti.
4. Udvikling af et internationalt åbenlyst – ikke hemmeligt – højeste lov- og retsvæsen, der repræsenterende videnskabens ypperste væsener på åndelige såvel som materielle områder, kan være kvalificerede til at kende forskel på "abnorme handlinger" og "forbrydelser", – kender udviklingens gang og tilværelsens evige love og dermed være en garanti for absolut ret og retfærdighed for alt og alle.
5. Afskaffelse af private individers besiddelse af værdierne til fordel for verdensstatens tilegnelse af disse.
6. Afskaffelse af penge til fordel for indførelse af et individs personligt ydede arbejde som eneste betalingsværdi og kvitteringen herfor som eneste betalingsmiddel for samme person.
7. Oprettelse af et for hele verdensstaten fælles barndoms-, alderdoms- og sygdomsfond på basis af afdrag fra arbejdskvitteringerne.
8. Udnyttelse af maskinerne til forkortning af den materielle arbejdstid til fordel for studiedage og åndsforskning.
9. Afskaffelse af al voldspolitik og blodsudgydelser.
10. Afskaffelse af tortur-, prygle- og dødsstraffe til fordel for kyndige internerings- og opdragelsesforanstaltninger.
11. Udvikling af vegetariske næringsmidler, sundhed og legemspleje, sunde og lyse boligforhold.
12. Udvikling af åndsfrihed, tolerance, humanitet og kærlighed til alle levende væsener, til mennesker og dyr, til planter og mineraler.

(Livets Bog 1, kap. 4, stk. 118)