Et nyt verdensbillede

Læs om følgende emner:

Læs også:

12 punkter om menneskehedens og verdenssamfundets udvikling

Kristendom i intellektualiseret form

Hvorfor mister mange mennesker den religiøse trosevne – især i dele af den vestlige verden? Betyder det, at kristendommen mister sin betydning?

Ifølge Martinus er det i virkeligheden helt naturligt, at kristendommen i sin nuværende form mister sin inspirationskraft i et moderne samfund, der præges af videnskab og logisk tænkemåde. Det viser blot, at vi er midt i en uundgåelig forandring. Men denne forandring får ikke kristendommen til at miste sin betydning.

Tværtimod vil vi opleve en udvikling, hvor de humane kristne grundidealer omkring omsorg for andre, tilgivelse og næstekærlighed, bliver de bærende livsværdier og skaber fundamentet for en helt ny verdenskultur. Jo mere disse værdier udfoldes i praksis, jo bedre opfylder kristendommen i virkeligheden sin mission.

Det betyder populært sagt, at kristendommen flytter fra prædikestolen til hverdags- og samfundslivet. Her sker det blot i form af politik og humanisme – men kerneindholdet er det samme. Et godt eksempel er den politiske enighed om at hjælpe samfundets svage og syge, som netop har sin inspiration fra det kristne næstekærlighedsbudskab.

Tid til et tredje testamente

Når den religiøse trosevne bliver mindre, så vokser behovet for en logisk forklaring på livet og dets religiøse dimension. Tiden er derfor moden for det, Martinus betegner som en "intellektualiseret kristendom" eller "alkærlighedens videnskab".

Med titlen på sine samlede værker – Det Tredje Testamente – sætter Martinus vores tidsalder i naturlig forlængelse af de to tidligere epoker, repræsenteret ved hhv. "Det gamle testamente" og "Det nye testamente" – samt den moral, kultur og bevidsthed, som disse epoker hver især er udtryk for.

I "Det gamle testamente" var den herskende moral "øje for øje, tand for tand", dvs. at hævn og straf var legale midler. "Det nye testamentes" moral var derimod at elske sine fjender og vende den anden kind til. Med disse nye moralske normer indvarslede Jesus for mere end 2000 år siden de første stadier i en human verdenskultur.

Jesus var nødt til at formidle disse moralske normer i en form, der var forståelig for datidens mennesker. Derfor blev hans lære videregivet i form af lignelser og dogmer og underbygget gennem hans personlige væremåde og evne til at skabe undere og mirakler. Jesus var, som Martinus beskriver det, modellen på et rigtigt menneske eller det, der i Bibelen betegnes som "et færdigt menneske i Guds billede efter hans lignelse".

Med åndsvidenskabens hjælp får vi en logisk forklaring også på dette fænomen. Vi skal forstå det som et menneske med en altomfattende kærlighedsevne og en fuldkommen logisk og intellektuel tænkeevne. Og det spændende er, at denne fuldkomne tilstand ikke er forbeholdt nogle få udvalgte individer, men derimod udgør målet for alle levende væsener. Vi skal blot have tålmodighed, fordi det sker i form af en udvikling, som strækker sig over tusinder af år.

Videnskab og religion smelter sammen

Budskabet om, at der vil komme en fortsættelse af kristendommens mission, findes i Jesu forudsigelser om talsmanden den hellige ånd: "Jeg har endnu meget mere at sige eder, men I kan ikke bære det nu". "Talsmanden, den hellige ånd, som Faderen skal sende i mit navn, skal lærer eder alle ting, og påminde eder om alt hvad jeg har sagt eder".

Denne talsmand skal ifølge Martinus ikke forstås som en person. Det handler heller ikke om Kristi genkomst som en ny Messias. I stedet drejer det sig om "hellig viden". Denne viden er alt det, som menneskene ikke kunne forstå på Jesu tid. Men nu er menneskeheden parat til at modtage den i en intellektualiseret og videnskabelig form.

I kraft af sin fuldt udviklede intuitionsevne og kosmiske bevidsthed var Martinus i stand til at formidle denne viden. Hans værker rummer en sammenhængende, logisk forklaring på tilværelsens åndelige og fysiske dimension. Det giver grundlag for at forene videnskab og religion i en ny åndelig videnskab.

Martinus brugte 60 år af sit liv på at formidle denne nye viden. Tilbageholdende og beskeden, som han var, understregede han, at alle mennesker er ligestillede med ordene: "De evner, jeg er nået frem til at have udviklet, er kun hvad alle mennesker før mig har nået, og hvad alle andre efter mig vil nå, absolut alle uden undtagelse".