Læs om følgende emner:Vejen til humanitet og næstekærlighed Globalisering med et humant perspektiv Kristendom i intellektualiseret form
Læs også:12 punkter om menneskehedens og verdenssamfundets udvikling
|
Livets evige naturSlutter livet virkelig ved den fysiske død? Er der en dybere mening med vores liv her på jorden? Men hvordan kan tanken om evigt liv kombineres med det, vi direkte oplever overalt i naturen, hvor alting er underkastet begyndelse, forandring og afslutning? Denne sammenhæng beskriver Martinus i sit verdensbillede så logisk og enkelt, at vi kan forholde os til den med vores intellekt. Livsoplevelsen kan kun fastholdes gennem forandring og fornyelse – ellers ville den degenerere. Hermed er vi på sporet af et mønster i tilværelsen, som vi alle i virkeligheden er fortrolige med. Vi ved nemlig, at al oplevelse består i at skelne mellem kontraster og at føle og opleve forskelle i velkendte kredsløb. Det kender vi fra dag og nat, vinter og sommer, ungdom og alderdom, behag og ubehag, sult og mættelse osv. Via disse kontraster mellem de ”lyse” og ”mørke” tilstande får vi hele tiden en fornyelse af vores livsoplevelse. Den manglende brik: reinkarnationVed hjælp af åndsvidenskaben får vi forklaret dette mønster, så vi forstår, at når den fysiske krop ældes og dør, – er der ikke tale om en absolut død. Vi forstår, at vi i stedet overgår til et åndeligt tilværelsesplan, og her lever vi videre i bedste velgående, indtil vi igen er modne til at fødes i en ny fysisk krop. Åndsvidenskaben giver os således en vigtig "logisk brik" til vores livsforståelse. Vores medfødte evner og talenter er noget, vi har med os fra tidligere liv. Det er forklaringen på, at børn kan fødes med helt andre egenskaber end forældrenes – lige fra de såkaldte "vidunderbørn" til børn med fysiske og psykiske handikap. Og de erfaringer, vi får i dette liv, vil på samme måde indgå i den bagage, vi har med os, når vi fødes igen i kommende liv. Fra dyr til rigtige menneskerMen oplevelsen af lys- og mørkekontraster stopper ikke her. Vi genfinder den også i livets store kredsløb – det Martinus betegner som livets kosmiske ”spiralkredsløb”. Lige nu lever vi mennesker stadig i "dyreriget", men ved godt, at vi har lagt afstand til de primitive abelignende stadier, som vi mennesker befandt os på engang. Og vi ser, at vores menneskelige egenskaber vokser i os. Som Martinus påpeger, så er der ingen grund til at tro, at udviklingen vil stoppe på det stadium, vi har nu. Gennem tilværelsens stærke påvirkninger og vores lidelseserfaringer bliver vi gradvis mindre og mindre dyr og mere og mere menneske. Vi får udviklet vores humane evner og vores medfølelse med andre levende væsener. Og dette er just meningen med vort liv her på jorden. Tager vi de store "briller" på, kan vi allerede nu overskue et umådeligt langt udviklingsforløb. Det baner sig vej hele vejen gennem mineralriget, planteriget, de egentlige dyrestadier, jordmenneskestadier med dyrisk bevidsthed – og så frem til det "rigtige menneskerige", hvor beboerne vil have en altomfattende kærlighedsevne og en fuldkommen logisk og intellektuel tænkeevne. Gennem studiet af Martinus Verdensbillede kan vi således møde ikke blot fortiden, men også vores egen fremtid. Livets meningMartinus' enkle svar, når han blev spurgt om meningen med livet, var gerne – at meningen med livet er livets oplevelse. Tilbage står så spørgsmålet: Jamen, hvem er det, der oplever? Når selve livsoplevelsen består af en stadig strøm af skiftende oplevelser, så må der eksistere noget evigt og uforanderligt, der er i stand til at registrere og reagere på disse oplevelser. Det gør der da også, forklarer Martinus. Det er vores evige udødelige "Jeg". Studiet af Martinus' dybdegående analyser omkring disse eksistentielle spørgsmål er inspirerende for alle, der gerne vil søge at forstå tilværelsens mysterium – og evigheden. |
Print
Oversigt