Et nyt verdensbillede

Læs om følgende emner:

Læs også:

12 punkter om menneskehedens og verdenssamfundets udvikling

Vejen til humanitet og næstekærlighed

Livets direkte tale

Hvorfor oplever jeg modgang og lidelser? Hvad betyder de ting, der sker for mig i mit liv? Og hvad skal jeg lære af dem?

Martinus giver med sin åndsvidenskab et analytisk redskab, så vi selv kan finde svarene gennem udforskning af de erfaringer, vi får i det daglige liv. Altså via livets direkte tale til os.

Forklaringen ligger i en dybere forståelse af, hvad der er årsager, og hvad der er virkninger i vores liv. Det gamle ordsprog, "som du sår, skal du høste" får ved hjælp af åndsvidenskaben en logisk underbygget forklaring, der er tilpasset det moderne nutidsmenneskes bevidsthed. Udsagnet skal nemlig forstås helt bogstaveligt: For alt, hvad vi møder i tilværelsen, skal årsagen altid dybest set findes hos os selv.

Føler vi os dårligt og uretfærdigt behandlet af andre, har vi selv udsat andre for noget lignende – enten i dette eller tidligere liv. Får vi en sygdom, er årsagen, at vi tidligere, grundet uvidenhed, har udsat vores krop for skadelig påvirkning fysisk eller psykisk. Og har vi en stærk medfølelse med andres lidelser, er det en evne, vi har udviklet, fordi vi selv tidligere har oplevet tilsvarende lidelser.

Livet former sig således som en stadig læreproces, hvori karmaloven eller skæbneloven fungerer som det mest pædagogiske redskab, man overhovedet kan forestille sig. Vi får nemlig konstant egne handlinger og egen mentalitet holdt op som et spejl foran os. Vi bliver klar over, at der i virkeligheden aldrig sker noget tilfældigt – og heller aldrig noget uretfærdigt, selvom det måske ser sådan ud.

Et væsen, der er i besiddelse af det livsmod, der er vundet gennem kærlighed til alt levende, kan ikke bindes, hvor meget man end vil gøre ham til slave.

(Livsmodet 2, Kosmos nr. 4, 1969)

Den mentale kursændring

Gennem denne livets direkte tale til os bliver vi klar over, hvordan vi skal udvikle os og få et mere lykkeligt og tilfredsstillende liv. Det vil ske ved at ændre vores handlinger og tænkemåde i en human retning. Martinus kalder det for den "mentale kursændring". Det gør han, fordi fokus i vores liv skifter fra selvoptagethed og selvmedlidenhed til omsorg for andre. Fra at være "sig selv nærmest" til at være "sin næste nærmest". Fra at føle sig som offer for andres handlinger til selv at tage ansvar for sin personlige humane udvikling.

Med tiden vil denne mentale kursændring skabe intet mindre end en ny human og fredelig verdenskultur, forudsiger Martinus. Selvom vi allerede i dag finder elementer af denne nye kultur hos nogle mennesker, må vi blot forstå, at det tager lang tid – måske tusinder af år – før den for alvor vil præge verden. Det skyldes, at den vokser frem via en organisk udviklings- og modningsproces i hvert enkelt individ.

En sådan proces kræver sit eget naturlige forløb gennem gradvis indvinding af erfaringer og opbygning af nye humane talenter. Derfor kan den ikke forceres via kunstige metoder. Ifølge Martinus kommer vi hver især til at gennemleve mange fysiske inkarnationer endnu, før vi bliver det, han kalder for "rigtige mennesker", dvs. mennesker med en altomfattende næstekærlighedsevne og en fuldkommen logisk og intellektuel tænkeevne.
Indsigt giver glæde og livsmod

Selvom udviklingen tager rigtig lang tid – både for os selv og alle andre – så har vi en mægtig kilde til livsglæde og livsmod i den indsigt i livets love, som åndsvidenskaben giver adgang til. Vi får nemlig et overblik, som viser, at vi kan have fuld tillid til udviklingens gang.

Livet afslører sig som en lang rejse, hvor vi kan glæde os over oplevelserne på vejen, både de behagelige og – ved nærmere eftertanke – også de ubehagelige. Det skyldes, at vi indser, at de alle er nødvendige for at føre os frem til større humanitet.

Åndsvidenskaben giver indblik i rejsens hidtidige forløb, hvor vi har gennemlevet talrige inkarnationer i dyreriget. Og den viser os, at vi har deltaget i evolutionen som ubevidste aktører på livets store scene. Netop nu befinder vi os på et stadium, hvor vi er en slags "sfinks-væsener". Vi er hverken dyr eller rigtige mennesker, men har både en række dyriske egoistiske sider og en gryende menneskelig og næstekærlig bevidsthed. Den videre rejse bliver uhyre spændende, fordi vi bliver bedre og bedre til at foretage bevidste valg på livets scene. Vi får efterhånden viden og erfaringer nok til at iscenesætte vort eget liv på en måde, der fremmer den fred og kærlighed, vi længes så stærkt efter.

Den tankeart, der allermest underminerer livsmodet, er martyriet. Martyriet er en af menneskenes værste fjender, fordi det er en livsløgn. Der findes i virkeligheden intet martyrium. Ingen kan i virkeligheden lide uret, og ingen kan gøre uret.

(Livsmodet 1, Kosmos nr. 4, 1969)

Personlige træningsområder

Martinus' forslag til, hvordan vi kan arbejde med vores personlige udvikling, lyder ganske simple. Han påviser, at vi hver især får udpeget personlige træningsområder gennem livets direkte tale til os. Hver gang vi møder modgang, stress, sygdom og andre lidelser, er det et signal om, at der er noget i vores handle- og væremåde, vi skal lære at gøre anderledes. Men det kræver, at vi lytter – og selv sætter viljekraft ind på at skabe de nødvendige forandringer.

Til gengæld vil vi opleve, at gevinsten bliver større og større, jo bedre vi bliver i stand til at være omsorgsfulde, tilgivende og kærlige over for andre levende væsener. Det gælder også i forhold til vores egen organisme, hvor sund levevis og glade positive tanker har langt større betydning, end vi normalt forestiller os.

Desuden har vi en glimrende vejleder i vores samvittighed, der med Martinus' ord udgør et "lysende mentalt felt" i bevidstheden. Samvittigheden giver os gerne et tydeligt signal, når vi ikke lever op til egne humane idealer.

I et indlæg i Kosmos nr. 3 fra 1933 anviser Martinus nogle områder, hvor vi alle med stort udbytte kan træne os i udvikling af vores egen mentalitet ved at sætte vores viljekraft ind på det:

Udslet begrebet "fjender" af din bevidsthed.
Tag aldrig til genmæle over for vrede, bagtalelse eller andre former for ubehag, der er rettet imod dig.
Sig aldrig selv noget ondt om nogen eller noget.
Vær absolut sand og ærlig i alle livets forhold.
Vær absolut upåvirkelig af smiger, ros eller dadel.
Vær aldrig med til at dræbe, såre eller lemlæste.
Lad aldrig din tanke afvige fra at beskæftige sig med, på hvilken måde du absolut bedst kan tjene dine medvæsener, da udfører du den allerhøjeste form for yoga eller den fuldkomneste træning af den del af udviklingen, der er stillet inden for din viljes rækkevidde, og som i forbindelse med den øvrige del af livets egen bearbejdning af din natur sluttelig vil føre dig til den moralske genialitet eller skabe dig om til at udgøre det fuldkomne væsen eller et "gudemenneske". (Kosmos nr. 3, 1933)