Et nyt verdensbillede

Læs om følgende emner:

Læs også:

12 punkter om menneskehedens og verdenssamfundets udvikling

Videnskab med en ny horisont

Vi lever i en tidsalder, hvor videnskaben konstant søger at udvide grænserne for den menneskelige viden – lige fra atomernes og elementarpartiklernes verden og til planeternes og galaksernes verden. Kvantefysikken beskriver lovmæssighederne ned i vores mikroverden, ligesom astrofysikken beskriver forholdene ud i makroverdenen. Vi har grund til at glæde os over den geniale tænke- og skabeevne, der udfoldes inden for videnskaben, fordi den giver os så mange nye tekniske hjælpemidler, som er med til at forbedre menneskenes fysiske tilværelse.

Vi kan konstatere, at de banebrydende videnskaber giver en fantastisk indsigt i naturens mangfoldige og forunderlige virkelighed. Men de giver også anledning til spørgsmål om årsagerne til de fysiske fænomener. Hvad er det dybest set, der har formet udviklingen på vores klode, lige fra de første stadiers "stjernestøv" til vores højtudviklede civilisation? Kan en så avanceret udvikling, som selv de ypperste menneskelige hjerner ikke kan tolke i dybden, virkelig være skabt af blinde naturkræfters tilfældige spil? Og ikke blot hvordan, men også hvorfor er livet i det hele taget opstået?

De store spørgsmål hvorfor og hvordan trænger sig på med stigende styrke både hos forskere og andre søgende mennesker.

Naturvidenskabens begrænsning

I sin søgen efter svar på disse spørgsmål møder videnskaben, trods sin genialitet, en markant begrænsning i sin nuværende form. Det skyldes, at den i så høj grad tager udgangspunkt i de fysiske realiteter. Ifølge Martinus kan videnskaben ikke nøjes med at søge nedad i den fysiske mikroverden og udad i det fysiske verdensrum, hvis den vil finde svarene. Vi behøver en videnskab med en ny horisont, hvor opmærksomheden rettes mod de principper, der ligger bag de fysiske realiteter, og som ligger til grund for bevidsthedens verden.

Den bevidsthedsmæssige dimension arbejder man allerede med inden for psykologi, filosofi og andre humanistiske videnskaber. Men her er bevidsthed som regel begrænset til at omfatte det menneskelige område. Set fra et åndsvidenskabeligt perspektiv er bevidsthed derimod knyttet til alt, hvad der eksisterer. Kun ved åndsvidenskabens hjælp er man i stand til at beskrive og forklare både ånds- og materiedimensionen. Det er således åndsvidenskabens opgave at foretage en systematisk klarlægning af bevidsthedens og den åndelige verdens struktur lige fra mikroverdenerne til makroverdenerne.

Hvem er virkeligheden?

Da bevidsthed er en egenskab ved levende væsener, er alt, hvad der overhovedet findes – både af fysisk og ikke-fysisk karakter, i virkeligheden udtryk for livsytringer, forklarer Martinus. Der er altså tale om et bevidst eller ubevidst resultat af levende væseners skabeevne. Vi vil efterhånden forstå, at der ligger en fuldstændig og velordnet åndelig struktur bag alle de fysiske fænomener – og det er fra bevidsthedens verden, at den fysiske verden formes. Ikke omvendt.

Det lyder naturligvis temmelig abstrakt, men ved nærmere studium af åndsvidenskaben bliver man klar over, at her findes nøglen til den logisk underbyggede helhedsforståelse, som mange søger efter.

Naturvidenskaben har hidtil forsøgt at besvare spørgsmålet "hvad er virkeligheden?". Men nu må vi vænne os til at spørge "hvem er virkeligheden?". Dette spørgsmål skaber udgangspunkt for en ny forståelsesramme – vi begynder at se virkeligheden fra et nyt perspektiv. Det giver os en ny horisont for det videnskabelige arbejde. Vi begynder at rette fokus mod den bevidsthed og de intentioner, der ligger bag ved den virkelighed, vi oplever, og som vi udforsker i videnskaberne.

Søluften nær havet – videnskaber smelter sammen

Det er spændende at iagttage, hvordan den materialistiske videnskab på visse områder nærmer sig de erkendelser, åndsvidenskaben beskriver. I den klassiske fysik mente man tidligere, at alle naturens fænomener lige fra mikro- til makroverdenen kunne beskrives helt entydigt ved hjælp af objektive mekaniske modeller, hvor resultatet er uafhængigt af iagttageren.

Efter fremkomsten af relativitetsteorien og kvanteteorien i starten af det 20. århundrede blev man klar over, at analysen af den fysiske verden i højere grad må bygge på sandsynligheder og relative data. Det blev således tydeligt, at de enkelte begivenheder i den fysiske verden kan beskrives fra flere forskellige perspektiver, og at det er forskeren, der vælger det perspektiv, der beskrives ud fra.

Vor tids astrofysikere har været nødt til at antage eksistensen af den såkaldte "mørke energi" for at få deres modeller af virkeligheden til at hænge logisk sammen. Det er interessant at sammenholde dette med åndsvidenskabens forklaring om, at det er den åndelige verdens energier, som udfylder det tilsyneladende tomrum i verdensrummet og i atomernes verden. Om der er tale om det samme energifænomen, må vi imidlertid overlade til fremtidens forskning.

Martinus giver udtryk for, at naturvidenskaben med sine geniale arbejdsmetoder i virkeligheden kan betegnes som "søluften nær havet". Når naturvidenskabens metoder med tiden kombineres med åndsvidenskaben, bliver der tale om en helhedsvidenskab, som kan afdække ikke blot den relative, men også den absolutte sandhed om livet.

Frem mod intuitionens klare lys

Det åndsvidenskabelige verdensbillede må efterprøves ud fra en logisk underbygget teoretisk forklaringsmodel, der klarlægger de grundlæggende åndsprincipper for virkeligheden – og dermed de dybereliggende årsager til både livs- og materiefænomenerne. Det vil tilføre de empiriske måleresultater en helt ny forklaringsdimension. Det er selvfølgelig et stort krav at stille til videnskaberne, og det kan heller ikke opfyldes endnu. Det gælder for forskerne såvel som for alle andre, at vores bevidsthed endnu ikke er udviklet til et niveau, hvor det kan lade sig gøre at se virkelighedens sande principper. Men Martinus har givet os en forsmag på, hvordan fremtidens forskning kommer til at være.

Ud fra Martinus' analyser af virkeligheden kan vi skabe os en første teoretisk forståelse af de dybere sammenhænge i livet. Alene en sådan første teoretisk forståelse kan give os en total forandret og mere optimistisk oplevelse af verden og vores egen virkelighed. For at komme videre fra teoretisk forståelse til dybere indsigt skal den menneskelige bevidstheds intuitionsevne udvikles. Denne evne er mange videnskabsmænd, kunstnere og andre allerede i et vist omfang fortrolige med, som noget der glimtvis kan medføre store spring i erkendelsen.

Yderligere vækst i intuitionsevnen kræver ifølge Martinus, at den enkelte forsker og sandhedssøger ikke blot udvikler sin intelligens, men i lige så høj grad udvikler sine humane og moralske egenskaber til et stadigt højere niveau. Det er med andre ord en veludviklet balance mellem intelligens og human følelse, der vil udgøre grundlaget for en højere intuitiv bevidsthed hos fremtidens mennesker – og fremtidens forskere vil have en kærlighed til og respekt for alt levende.