Andre svarer

Begyndte det hele med "The Big Bang”?


Spørgsmål
En læser sender en e-mail: Jeg læste et sted på i-nettet, at The Big Bang ikke er en del af Martinus’ kosmologi. Det undrer mig, for på Instituttets hjemmeside skriver man, at “Kosmologien er i fuld overensstemmelse med den fysiske videnskabs sikre resultater”. Og man må vel sige, at The Big Bang er ret grundfæstet som teori. Har Martinus noget med om dette emne i sine analyser?

Svar
Det er rigtigt, at der er intet i videnskabens SIKRE resultater, der strider mod Martinus’ analyser. Men lad os se, hvad han skriver om dét, vi kunne kalde “verdens skabelse”.

I Bisættelse, kapitel 42, nævner Martinus, at der er forskel på begrebet verdensaltet, som er uendeligt, - som er evigt og altså ikke har nogen begyndelse og afslutning, - og begrebet universet, som er en skabt ting, som alle andre fysiske “organismer”.

En eller anden form for “Big Bang” har uden tvivl fundet sted ved den fysiske skabelse af VORES DEL af det uendelige verdensalt. Det er der intet mærkeligt ved, for det sker sådan set ved enhver “fødsel” eller skabelse. Blot er der stor forskel på, hvor “bundet” den pågældende eksplosion er.

Dér, hvor videnskaben endnu tager fejl, er blot ved den “døde” opfattelse, at skabelsen, eksplosionen, er sket tilfældigt, uden hensigt, uden nogen skaber bag. Det svarer næsten til, hvis man ville hævde, at en bog var blevet til ved en eksplosion i et bogtrykkeri -!

Selve verdensaltet, der i sin analyse udgør selve Guddommen, er som sagt uendeligt og evigt, - er aldrig blevet skabt og vil aldrig forgå. Men omvendt sker der en evig omskabelse, og derfor er vores klode, vores solsystem, vores galakse, med andre ord, vores del af universet, naturligvis opstået på et tidspunkt, som videnskaben anslår til for ca. 12-15 milliarder år siden. Eller som Martinus udtrykker det: “Vi ser, at sole og verdener fødes og dør...”

I sin gennemgang af grundenergierne skildrer Martinus en sådan voldsom begivenhed i Livets Bog, bind 2, stk. 352: “...solområderne bliver selve kulminationen af eksplosioner. Her er kombinationen af lyn og torden. Her er lyden altdominerende. Solene udgør et larmens eldorado. Her er intet baseret på ro eller stilhed. Her er ikke noget, der hedder søvn eller hvile. Solene er verdensaltets smeltedigler. Her kulminerer støjen fra selve VERDENERNES SKABELSE.” (min fremhævelse).

Var det ikke en fin beskrivelse af The Big Bang?

(Hans Wittendorff, Kosmos nr. 1, 2001)

© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk.
Må gengives med copyright- og kildeangivelse.