Tag det du kan bruge, og lad resten ligge. (Martinus)
|
Et helt frit studium - for alle!Martinus' værk er et åbent tilbud til alle interesserede, og det er helt frit, hvordan du ønsker at tilegne dig værket. Martinus opfordrede selv til, at man skal tage det fra Kosmologien, man kan bruge, og lade resten ligge. Der er ikke tale om en religion eller trosretning, og der er ikke tilknyttet særlige leve- eller kostregler, eller andet du skal følge for at kunne studere Kosmologien og lade dit liv inspirere heraf. Alle – uanset baggrund og religiøs orientering – er velkomne på Martinus Institut og Martinus Center Klint.
|
![]() Den fulde forståelse af livets højeste analyser og dermed oplevelsen af den højeste sandhed kan umuligt tilegnes ved blot og bar læsning af analyserne. Den kommer udelukkende kun ved at leve dem.
(Livets Bog, bind 4, stk. 1062)
![]() |
Selvstudier i Martinus' værk Ønsker du at begynde med en let tilgængelig indføring, kan – alt efter din særlige interesse – følgende småbøger anbefales. Under menupunktet "Litteraturen" kan du læse mere om de forskellige bøger.
Mange vælger dog simpelthen at starte med Livets Bog, bind 1, som i sig selv udgør en indledning til hovedværket Livets Bog, bind 1-7. Bogens første afsnit har overskriften Fortalen, og heri beskriver Martinus kort formålet med og karakteren af sit værk og sin mission. Bogen Logik kan også anbefales, idet den netop er skrevet som en indføring til værket. Ved at studere Martinus' symboler får du et let tilgængeligt overblik over hans verdensbillede. Symbolerne findes i bogserien Det Evige Verdensbillede, som rummer 100 symboler med tilhørende symbolforklaringer. Se symbolerne. Martinus' værk er et omfattende studium. Han udtrykte det selv på den måde, at hans analyser ikke udgør en letfattelig aftenunderholdning, men derimod en "arbejdsmark", hvor man har brug for sin koncentrationsevne, sin tankeindstilling og sin åbne holdning. Når man er indstillet på det, er selvstudiet en udbytterig fremgangsmåde, hvorved mange har tilegnet sig den største viden om Martinus' verdensbillede. Du kan læse kortere artikler skrevet af Martinus, og du kan læse i hele værket online ved at vælge punktet "Læs og søg i værket" i menuen til venstre.
|
Stil spørgsmål om KosmologienDu er velkommen til at sende os spørgsmål om forståelsen af Martinus Kosmologi. Spørgsmål kan sendes via email til: info@martinus.dk eller pr. brev til Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg. Eksempler på spørgsmål om Kosmologien.
|