Ældre årgange af Kosmos mv.

Aage Hvolby

Næstekærlig
behandling af lig

Baggrund

På grundlag af Martinus' bøger "Bisættelse" og "Den ideelle føde" samt på grundlag af personlige samtaler med Martinus er undertegnede nået frem til den opfattelse af problemet "Næstekærlig behandling af lig", som der i kortfattet form er redegjort for i denne artikel.

Martinus har skriftligt erklæret sig enig i formuleringen af de delafsnit, der er anført i anførselstegn. Han har endvidere knyttet følgende kommentarer til artiklen:

"Når man endnu ikke helt kan rette sig efter mine kosmiske analyser med hensyn til et ligs bisættelse, synes jeg, at artiklens oplysninger må være en god rettesnor for den hjælp, man da kan yde de ulykkelige, men endnu livsdygtige mikrovæsener eller livsenheder i liget". "Senere vil man naturligvis komme så langt frem i udviklingen, at man helt kan opfylde mine analyser angående et ligs bisættelse, ja, måske på en endnu bedre måde end den, jeg har skitseret, men indtil da synes jeg, at denne redegørelse med hensyn til balsameringen står langt over den almindelige begravelse og ligbrænding i udfoldelse af humanitet eller alkærlighed overfor disse vore små medvæsener i vort daglige liv i samfundet".

I de efterfølgende betragtninger er det fundet hensigtsmæssigt at skelne mellem de mikrovæsener, der findes "udenpå" vor organisme (dvs. på hud, i fordøjelseskanal og i luftveje), og de mikrovæsener, der findes "indeni" vor organisme (dvs. afgrænset fra yderverdenen af hud og slimhinder).
 

Åndsvidenskabelige betragtninger.

Udgangspunktet er her, at man bør beskytte de animalske mikrovæsener, der findes indeni ens organisme, og som er levedygtige nok til at kunne fortsætte deres livsoplevelse i liget. Dette udgangspunkt synes at være ensbetydende med,

    1)  at organer og celler må dø,
    2) at bakterier, gærsvampe, skimmelsvampe og lignende må inaktiveres eller tilintetgøres,
    3) at mikrovæsenerne indeni vor organisme, herunder enzymer, må beskyttes.

Som begrundelse for disse synspunkter kan anføres følgende:

ad 1)  "Organer og celler må dø, fordi deres liv er så nært knyttet til organismens normale funktion, at de ikke har naturlig mulighed (naturlige livsbetingelser) for at leve i et lig". Det er unaturligt at holde en hjernedød persons organisme fungerende ved hjælp af hjerte-lunge-maskiner. I en sådan kunstigt fungerende organisme vil organvæsener og cellevæsener formentlig kun have adgang til en livsoplevelse af stærkt forringet kvalitet".
ad 2) "Bakterier, svampe og lignende må inaktiveres eller tilintetgøres for at beskytte mikrovæsenerne indeni organismen mod førstnævnte mikroorganismers nedbrydende aktivitet. Denne handling [slut på side 19] er forsvarlig ud fra følgende betragtninger: Vi er forsyn for mikrovæsenerne indeni vor organisme. At to onder må man vælge det mindste. Drab af få må foretrækkes fremfor massedrab. At liv er liv er ikke et størrelsesspørgsmål, men et principspørgsmål". Bakterier, gærsvampe, skimmelsvampe og lign. tilhører hovedsagelig mikrovæsenerne udenpå vor organisme. Kort efter døden kan de trænge ind i organismen og nedbryde denne, idet de samtidig formerer sig stærkt. Det er iøvrigt ikke muligt for undertegnede at afgøre, hvor mikrovæsenerne indeni og udenpå liget befinder sig udviklingsmæssigt i de pågældende spiralafsnits planterige og dyrerige.
ad 3) "Mikrovæsenerne indeni vor organisme, herunder enzymer, må beskyttes således, at deres livsbetingelser forringes så langsomt, at de kan nå at dø en naturlig død. De derefter inkarnerede mikrovæsener må også sikres en naturlig livsproces. Først når liget er helt mineraliseret, kan det overføres til fri omdannelse i naturens kredsløb. At mikrovæsenerne ikke bør lide en unaturlig død (massedød) betyder, at de ikke må dø som føde for dyr (rovdyr, gnavere, fugle, insekter og andre dyr), som føde for mikroorganismer (bakterier og gærsvampe og skimmelsvampe, svarer til at blive offer på en krigsskueplads), ved at blive frosset ihjel (det til deres livsfunktion knyttede vand omdannes til is) eller ved at blive tørret ihjel (det til deres livsfunktion knyttede vand fjernes)". "For enzymerne gælder som grov inddeling, at fordøjelseskanalens enzymer hovedsagelig nedbryder A-stofenheder (se senere), og at de enzymer, der er aktive indeni organismen, nedbryder og omdanner B-stofenheder eller grupper af B-stofenheder (se senere). Som følge af organismens død sker en voldsom ændring af enzymernes livsbetingelser (temperaturfald, ændret surhedsgrad grundet ophobning af kulsyre, ændret substratadgang grundet ændret membran-permeabilitet). Da enzymerne er naturlige indbyggere indeni vor organisme antages, at disse stofenheder bør beskyttes til trods for deres nedbrydende funktioner".

For at finde frem til arten af de mikrovæsener, som man bør beskytte, samt for at finde frem til, hvorledes man bedst kan gøre dette, er det nyttigt at gøre sig klart, at vort lig, hvad nævnte forhold angår, principielt kan sammenlignes med liget af slagtede dyr. En sådan sammenligning gør nemlig, at man dels kan gøre brug af Martinus' analyser i "Den ideelle Føde" dels kan gøre brug af naturvidenskabens viden om kødkonservering.

I "Den ideelle Føde" skelner Martinus mellem A-livsenheder og B-livsenheder. A-livsenheder er de livsenheder, hvis organisme (A-stofenheder) dræbes ved nedbrydningen som føde i vor organisme". B-livsenheder er de livsenheder, som belives gennem optagelsen som føde i vor organisme. Der skulle derfor ikke være nogen grund til at beskytte B-livsenhederne i lig, og det synes derfor nærliggende at konkludere, at de mikrovæsener i liget, som bør beskyttes, må være A-livsenheder".

Denne konklusion er ensbetydende med, at de mikrovæsener, som [slut på side 20] dræbes ved kogning, stegning, frysning og fordøjelse af levnedsmidlet "kød", er af samme type, som de mikrovæsener, der dræbes i ubeskyttede lig. Eller sagt på en anden måde: Da mikroorganismerne i menneskets fordøjelseskanal er lige så egnede til at nedbryde det omgivende menneske-ligkød som til at nedbryde dyre-ligkød, er kødspisning og ukærlig behandling af lig (ligbrænding, forrådnelse) i mange henseender to alen af samme stykke.

Hvad angår A-livsenhedernes identitet som stofenheder henvises til undertegnedes behandling af emnet i en række artikler i tidligere numre af Kontaktbrevene (3).

"Den ideelle behandling af lig er altså hurtigst muligt efter døden at destruere eller inaktivere bakterier og svampe på en sådan måde, at A-livsenhederne ikke generes deraf".
 

Naturvidenskabelige betragtninger.

For at finde frem til den praktiske konsekvens af ovenstående er det nyttigt ganske kort at se på de metoder, der idag er velkendte på kødkonserveringsområdet:

Nedkøling hæmmer bakteriers og svampes funktion og vækst. Nedkøling under stuetemperatur finder normalt naturligt sted ved nedgravning af lig.

"Ved frysning, herunder frysetørring, dræbes A-livsenhederne. Derfor bør overjordisk bisatte lig sikres mod frysning".

"Ved kogning eller autoklavering dræbes A-livsenhederne".

"Ved tørring dræbes A-livsenhederne".

Ved røgning dræbes bakterier og svampe i det røgede produkts overflade og kun i denne.

Saltning hæmmer bakterier og svampe stærkt i deres vækst. Kødet udtørres delvist som følge af saltningen.

Formalinbehandling dræber bakterier, svampe og enzymer. Formalinbehandling er den i dag almindeligst anvendte balsameringsmetode.
 

Antibiotika er stoffer, der produceres af mikroorganismer, og som virker hæmmende eller dræbende på andre mikroorganismer, herunder bakterier og svampe. Enzymer påvirkes ikke. De enkelte typer antibiotika er ret specifikt virkende. Antibiotikabehandling er anvendelig som balsameringsmetode. Teoretisk kan en sådan balsamering udføres før døden.

Også strålingskonservering er en anvendelig balsameringsmetode. Ved passende valg af strålingsdosis kan man selv bestemme, hvilke stofenheder, der skal dræbes. Man kan f.eks. dræbe bakterier uden at dræbe svampe og enzymer, og dræbe svampe uden at dræbe enzymer. Det kan ikke udelukkes, at man ved behandlingen kan skade A-livsenheder. Varig effekt kan kun opnås ved steril indpakning efter bestrålingen.

På basis af den nuværende viden synes balsamering med antibiotika at være den ideelle balsameringsmetode.
 

Litteratur

1)   Martinus: "Bisættelse"
2) Martinus: "Den ideelle føde"
3) Hvolby, Aa.: "Det dræbende og det livgivende princip i vor ernæring (Identifikation af A- og B-livsenheder) I-II-III", Kontaktbrevene nr. 2-4 (1964)