Gå tilbage
Symbol 79: Jordklodens vegetabilepoke
Jordklodens vegetabilepoke
Gå frem
Symbol 79: Jordklodens vegetabilepoke
Jordklodens vegetabilepoke
Gå tilbage      Gå frem

Symbol 79

Resume af forklaring til symbol 79 – Jordklodens vegetabilepoke

Generelt om symbolerne 78-85
Symbolerne 78-85 viser jordklodens forskellige udviklingsepoker. Jordkloden er et levende væsen og går som alle andre levende væsener igennem spiralkredsløbet. I symbolernes midte ser vi jordklodens fysiske legeme. De omgivende farvede strålefelter symboliserer jordklodens åndelige verden eller bevidsthedsområderne. Det store strålefelt viser jordklodens dagsbevidsthed i den respektive udviklingsepoke. Kredsen af takkede figurer i midten af det store strålefelt symboliserer polstrukturen. Energierne i de ydre felter vokser frem med udviklingen og indtager dagsbevidsthedens plads for derefter at degenerere og forsvinde bort i de indre felter.

Jordklodens åndelige verden er dels befolket med væsener, der er på gennemrejse på grund af reinkarnation, og dels med væsener, der er hjemmehørende i dette område.

Forklaring til symbol 79
I jordklodens mineralepoke blev dens dagsbevidsthed båret af hukommelsen (indigo farve). Igennem millioner af år blev jorden afkølet, hukommelsesenergien degenererede, jordkloden ændrede struktur. Der opstod have og kontinenter, der blev dannet jord, og der begyndte at kunne være planteliv. Jordkloden kom ind i vegetabilepoken, og dens dagsbevidsthed blev båret af instinktenergi. I denne epoke var der endnu ikke dyr og slet ikke mennesker.

  • Det store røde strålefelt repræsenterer jordklodens dagsbevidsthed, som bæres af dens instinktenergi.
  • Kredsen af de hvide takkede og lige figurer med sort i mellemrummene i midten af det røde felt symboliserer det seksuelle princip. Her er det i balance, jordklodevæsenet er dobbeltpolet. Først i slutningen af planteriget begynder væsenet at skille sig ud i den enpolede tilstand.
  • Tyngdeenergien (orange farve) og følelsesenergien (gul farve) er tiltagende og rykker nærmere og nærmere frem mod det store strålefelt.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 6. Se også en udvalgt tekst i samme bogs anden del.

Se også