Gå tilbage
Symbol 80: Jordklodens dyreepoke – skærsilden
Jordklodens dyreepoke – skærsilden
Gå frem
Symbol 80: Jordklodens dyreepoke – skærsilden
Jordklodens dyreepoke – skærsilden
Gå tilbage      Gå frem

Symbol 80

Resume af forklaring til symbol 80 – Jordklodens dyreepoke – skærsilden

Generelt om symbolerne 78-85
Symbolerne 78-85 viser jordklodens forskellige udviklingsepoker. Jordkloden er et levende væsen og går som alle andre levende væsener igennem spiralkredsløbet. I symbolernes midte ser vi jordklodens fysiske legeme. De omgivende farvede strålefelter symboliserer jordklodens åndelige verden eller bevidsthedsområderne. Det store strålefelt viser jordklodens dagsbevidsthed i den respektive udviklingsepoke. Kredsen af takkede figurer i midten af det store strålefelt symboliserer polstrukturen. Energierne i de ydre felter vokser frem med udviklingen og indtager dagsbevidsthedens plads for derefter at degenerere og forsvinde bort i de indre felter.

Jordklodens åndelige verden er dels befolket med væsener, der er på gennemrejse på grund af reinkarnation, og dels med væsener, der er hjemmehørende i dette område.

Forklaring til symbol 80
Symbolet viser jordklodens bevidsthed i dyrerigets domæne.

  • Mineralriget (indigo farve) og planteriget (rød farve) er degenereret.
  • Animalsk liv er kommet til. Det orangefarvede strålefelt symboliserer det kulminerende dyrerige.
  • Den takkede og lige mørke struktur med hvidt i mellemrummene i midten af det orangefarvede strålefelt symboliserer polkonstellationen. Væsenerne er blevet enpolede. Forskellige gradueringer i mørketoninger markerer forskellige grader i poludviklingen.
  • Det mørke område symboliserer, at “syndefaldet” er frembragt og dermed skinsygen og kampen om at besidde og eje det modsatte køn.

I den kosmiske sfære kan dyrerigets åndelige felt udtrykkes ved “skærsilden” eller den kosmiske død, der er resultatet af “nydelsen af kundskabens træ”. Det er krigens, hadets eller det åndelige mørkes domæne, der efter døden udgør skærsildens eller den onde samvittigheds mareridtssfære.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 6. Se også en udvalgt tekst i samme bogs anden del.

Se også