Gå tilbage
Symbol 76: Det kosmiske spiralkredsløb 2. Det ufuldkomne menneske
Det kosmiske spiralkredsløb 2. Det ufuldkomne menneske
Gå frem
Symbol 76: Det kosmiske spiralkredsløb 2. Det ufuldkomne menneske
Det kosmiske spiralkredsløb 2. Det ufuldkomne menneske
Gå tilbage      Gå frem

Symbol 76

 

Resumé af forklaring til symbol 76 – Det kosmiske spiralkredsløb 2. Det ufuldkomne menneske

Dette symbol er en videreførelse af symbolet med de syv spiraler (symbol nr. 14 – Det kosmiske spiralkredsløb 1). Her i symbol 76 ser vi 18 spiraler. Iflg. Martinus må der belyses op til 18 spiraler, for at man kan få hele verdenssystemet klarlagt. Han havde iagttaget alle de 18 spiraler og de principper, de repræsenterer, men fik dem ikke analyseret i detaljer.

Hovedprincippet er, at de syv typer af spiraler (fra symbol 14) bliver gentaget igen og igen, således at der fremkommer en evig kæde af spiralkredsløb. Efter hvert syvende kredsløb startes forfra med de samme typer af spiraler men med andre livsformer. Vi har uendeligheden for os opad i makrokosmos og uendeligheden for os nedad i mikrokosmos.

Hver af de syv spiraltyper har sit eget mærke, som er vist i begge sider af spiralerne/afsnittene. Menneskene hører til i den syvende spiral fra oven, som er markeret med en ring med en korsformet figur. Derunder vises organspiralen, markeret med en ring med 4 hjertefigurer, og ovenover vises klodespiralen, markeret med en stjernefigur. (Om de øvrige spiraltyper, se symbol 14). Ud for hver spiral vises tillige et felt med mørke prikker og et lyst felt. Disse mørke og lyser felter symboliserer det Martinus kalder for ”evighedens klokkeslæt” – mørket og lyset.

I den ovale figur i midten ser vi det ufuldkomne menneske og de grundenergier, det består af. Instinktenergien gennemtrænger muskulaturen, tyngdeenergien maven, følelsesenergien lunge- og hjertesystemet, intelligensenergien hjerneområdet og hukommelsesenergien skelettet. Intuitionsenergien er hos mennesket foreløbig kun knyttet til de seksuelle organer, hvor den opleves ubevidst.

Yderst i den ovale figur er vist menneskets aura, som bl.a. indeholder felter, der er virkninger af dets ufærdige sider. Her ses virkninger af udskejelser, som er en blanding af tyngdeenergi, ondskab og intolerance, og der er også en blanding af andre energier.

I auraens følelsesfelt er vist et område med grå farve. Det betyder, at den del af mennesket ligger brak. Der er en stor del af hjernen og af andre åndelige organer, som endnu ikke har været i brug, men som ligger og venter på den kosmiske bevidsthed.

Se Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 5. Se også udvalgte tekster i samme bogs anden del.

Se også