Stjernesymbol i menu


Symbol 13
Den evige verdensplan

Resume af forklaring til symbol 13 – Den evige verdensplan


Symbolet viser, hvordan det levende væsen er uadskilleligt tilknyttet en evig guddommelig verdensplan. Gennem denne plan er væsenet herre over skabelsen af mentalt lys og mørke. Dette lys og mørke skaber væsenet ved hjælp af de forskellige kombinationer af grundenergierne gennem tilværelsesplaner i spiralkredsløbet i al evighed. Bag dette ligger kontrastprincippet som en kosmisk realitet. Uden dette princip ville ingen form for livsoplevelse kunne finde sted. Den højeste og mest fuldkomne form for livsoplevelse udgøres af et harmonisk forhold mellem lys og mørke. Denne harmoni er mentalt set udtryk for absolut kærlighed.

Centrale detaljer i symbolet:

  • Den hvide trekant symboliserer verdensaltets eller Guddommens jeg.
  • De runde hvide figurer symboliserer hver for sig et levende væsen.
  • De seks felter, som symbolet er inddelt i, udgør spiralkredsløbets seks tilværelsesplaner. Riget længst nede udgør planteriget (rødt), fulgt i retning mod højre af dyreriget (orange), det rigtige menneskerige (gult), visdomsriget (grønt), den guddommelige verden (blåt) og salighedsriget (lys indigo).
  • Det ringformende farvefelt symboliserer grundenergiernes udviklingsområde som tilværelsesplanernes "materie".
  • De seks mørke rombeformede figurer symboliserer grundenergikombinationen i det levende væsens kulminerende helhedsorganisme, således som den forekommer i hvert af de seks tilværelsesplaner.
  • De enkelte helhedsorganismer udgør hver deres kombination af et instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelseslegeme.
  • De fra legeme til legeme forbundne stiplede linjer viser, hvordan grundenergilegemernes kapacitet ændres fra tilværelsesplan til tilværelsesplan, og hvordan livsoplevelses- og manifestationsformen derfor også ændres fra plan til plan.
  • De sorte og hvide ringformede felter ved symbolets rand markerer samspillet mellem mørket og lyset gennem de seks tilværelsesplaner.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 1.