Gå tilbage
Symbol 15: Loven for bevægelse
Loven for bevægelse
Gå frem
Symbol 15: Loven for bevægelse
Loven for bevægelse
Gå tilbage      Gå frem

Symbol 15

Resume af forklaring til symbol 15 – Loven for bevægelse:

Symbolet viser, at al bevægelse går i kredsløb. Bevægelse forekommer i en fysisk og en åndelig form. Den fysiske bevægelsesform er et objekts flytning fra et sted til et andet, og den åndelige form er et objekts forvandling fra en tilstand til en anden. Disse to bevægelsesformer viser loven for bevægelse. Selv den såkaldte “lige linje” viser denne lovbundethed. I absolut forstand eksisterer den lige eller rette linje nemlig ikke, idet den altid udgør en del af et kredsløb. Hvis energierne ikke var bundne i kredsløb, ville der hverken være livsoplevelse og skæbne eller bevidsthed og organismer.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 1.

Centrale detaljer i symbolet:

  • Den runde hvide figur symboliserer kugleformen, som er alle bevægelsers kosmiske grundbalance.
  • Den øverste hvide linje viser den såkaldte “lige linje”. Men kosmisk set eksisterer den ikke, idet den nævnte linje udgør en del af en cirkel på 40 meter i diameter.
  • De andre hvide linjer betegner også cirkler, men her er cirklerne så små og bøjningen eller krumningen så kraftig, at den kan ses med det fysiske syn.
  • Også kvadratet er i absolut forstand en illusion, efter som alle tilsyneladende plane flader også rummer krumninger, selvom de er så mikroskopiske, at de ikke kan opfattes.
  • De med tynde streger markerede cirkler viser, at hele verdensaltets bevægelsesarter befinder sig i cirkelbaner.
Se også