Stjernesymbol i menu


Symbol 16
Evighedslegemet

Resume af forklaring til symbol 16 – Evighedslegemet


Det levende væsen har i sin grundstruktur et evigt centrum eller jeg, som udsender bevægelsesarter, der vender tilbage til det samme centrum. Det er evigt indhyllet i en mængde kredsløbsbevægelser. Alle kredsløbsbevægelser resulterer ved deres afslutning i et nyt kredsløb. Denne bevægelsesstruktur omkring jeget er derfor evig og betegnes som evighedslegemet. Da alle energi- og bevægelsesarter i alle tilfælde udgår fra jeget og i kredsløb vender tilbage hertil, er væsenet sin skæbnes absolutte første årsag og derfor sin skæbnes eneste ophav. Den evige og urokkelige retfærdighed viser sig dermed som absolut virkelighed.

Centrale detaljer i symbolet:

  • Symbolet repræsenterer det levende væsen.
  • Den hvide trekant symboliserer jeget, som er det faste punkt i de udsendte og tilbagevendende bevægelser.
  • Det hvide flammekors skal udtrykke, at evighedslegemet i sin helhed altid er i balance.
  • De mange violette cirkelbaner eller skæbnebuer er kredsløb, som udgår fra og vender tilbage til jeget. De symboliserer alle de forskellige bevægelsesarter, som udgøres af det levende væsens skabte organer, legemer, manifestationer og livsoplevelser.
  • At skæbnebuerne er repræsenteret i fire størrelser symboliserer blot, at de fremtræder i uendeligt mange størrelser. Visse kredsløb vender tilbage øjeblikkeligt, andre er af kæmpedimensioner og strækker sig gennem hele spiralkredsløbet. Derudover findes endnu større kredsløb eller skæbnebuer.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 1.