Gå tilbage
Symbol 17: Reinkarnation, kredsløb og årstider
Reinkarnation, kredsløb og årstider
Gå frem
Symbol 17: Reinkarnation, kredsløb og årstider
Reinkarnation, kredsløb og årstider
Gå tilbage      Gå frem

Symbol 17

Resume af forklaring til Symbol 17 – Reinkarnation, kredsløb og årstider:

Symbolet symboliserer kredsløbsprincippet i dets forskellige forekomster. I dette princip indgår de fire underprincipper, som vi kender som årets årstider. Vinteren er mørket og kuldens epoke, hvor livet eller naturen er i sin mindste udfoldelse. Foråret kommer med lys og varme og får alt liv i naturen til at spire og gro. Om sommeren kulminerer lyset og varmen, og livet når her sin højeste udfoldelse. Om efteråret aftager lyset og varmen og dermed livsudfoldelsen. Derefter vender vinteren tilbage. De samme fire årstidsprincipper kan iagttages i døgnets kredsløb, i jordlivskredsløbet og i det kosmiske spiralkredsløb.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 2 og Livets Bog, bind 3.

Centrale detaljer i symbolet:

  • De runde figurer længst oppe markerer fra venstre til højre vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn og atter vintersolhverv.
  • I de vandrette felter foroven og forneden er spiralkredsløbets 6 riger markeret med deres sædvanlige farver.
  • Feltet med de skrå striber markerer årstidsprincippernes område. Disse findes som årskredsløb, døgnkredsløb, jordlivskredsløb og det kosmiske spiralkredsløb.
    • Feltet med de grå striber markerer: Vinter, nat, barndom samt sidste halvdel af dyreriget og det rigtige menneskerige.
    • Feltet med de grønne striber markerer: Forår, morgen, ungdom samt visdomsriget og første halvdel af den guddommelige verden.
    • Feltet med de flerfarvede striber markerer: Sommer, middag, manddom samt sidste halvdel af den guddommelige verden og salighedsriget.
    • Feltet med de røde striber markerer: Efterår, aften, alderdom samt planteriget og første halvdel af dyreriget.
  • De vandrette kegleformede figurer i gul og grøn farve betegner udviklingen af henholdsvis følelse og intelligens. Den intellektualiserede følelse udgør den absolutte kærlighed, universets grundtone.
Se også