Stjernesymbol i menu


Symbol 2
Verdensgenløsningsprincippet

Resume af forklaring til symbol 2 – Verdensgenløsningsprincippet


Verdensgenløsningsprincippet er det fundamentalt bærende princip i menneskehedens udvikling og åndelige førelse fra primitivitet til intellektualitet. Religionsstifterne eller verdensgenløserne har været besjælede af dette princip.

Disse væsener har haft den samme autoritet over for de folk eller menneskegrupper, for hvilke de blev verdensgenløsere, som forældrene har over for deres børn. Verdensgenløsningsprincippet kan derfor også kaldes for forældreprincippet.

Efterhånden, som menneskeheden udviklede mere humanitet, kunne den tage imod verdensgenløsere med tilsvarende højere humane budskaber. Gennem Jesus Kristus tog menneskene imod de kosmiske facitter, men endnu kun i form af postulater eller dogmer. Verdensgenløsningens sidste store hjælpeindsats er den kosmiske videnskab, som forklarer de kosmiske facitter i logiske sammenhængende tankerækker.

Centrale detaljer i symbolet:

  • Trappeformationen symboliserer de jordiske menneskers udviklingsstadier gennem dyreriget, markeret med orange farve, frem til det fuldkomne menneskerige, markeret med gul farve.
  • Strålerne, som udgår fra stjernen, symboliserer Forsynets vejledning gennem verdensreligionerne og repræsenterer dermed verdensgenløsningsprincippet.
  • De orangefarvede dele af strålerne repræsenterer de religioner, som stimulerer det dyriske eller dræbende princip i menneskene.
  • De gule dele symboliserer de religioner, som stimulerer det menneskelige eller det humane i menneskene, bl.a. kristen­dommen, islam og buddhismen.
  • De hvide dele symboliserer den kosmiske videnskab, som vil afløse alle verdens religioner. Kosmisk videnskab udgør den absolutte sandhed, som er ens for alle.


Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 1.