Gå tilbage
Symbol 20: Syndernes forladelse
Syndernes forladelse
Gå frem
Symbol 20: Syndernes forladelse
Syndernes forladelse
Gå tilbage      Gå frem

Symbol 20

Resume af forklaring til symbol 20 – Syndernes forladelse:

Symbolet symboliserer den humane evnes udvikling og den heraf affødte befrielse fra tilbagevendende mørk karma eller skæbne. I absolut forstand eksisterer der ikke nogen synd. Men på grund af uvidenhed begår mennesket mange fejltagelser. Virkningerne af disse fejltagelser høster det i form af lidelse og ulykkelig skæbne, hvilket igen udvikler dets humane evner. Når væsenets humanitet er blevet så udviklet, at det ikke længere kan nænne at udløse den eller den mørke handling, er det blevet beskyttet imod de tilbagevendende skæbnevirkninger fra tidligere udløste mørke handlinger af samme karakter. Dette gælder uafhængigt af, hvor mange af disse skæbnevirkninger det endnu måtte have ”til gode” at opleve. Dette er det kosmiske syndsforladelsesprincip.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 2.

Centrale detaljer i symbolet:

  • Den orangefarvede trappefigur nederst symboliserer væsenets enkelte jordliv som et trin i udviklingen.
  • Feltet mellem de to lodrette hvide linier symboliserer væsenets nuværende liv.
  • Det gule felt symboliserer dets fortid og det grønne felt dets fremtid.
  • De skraverede, orangefarvede felter, adskilt af hvide felter, viser væsenets række af fysiske liv og de mellemliggende åndelige liv.
  • De hvide buer, der udgår fra åndelige liv til åndelige liv, symboliserer skæbnebuer, som udelukkende består af lys- eller salighedsoplevelser.
  • De orangefarvede buer symboliserer de skæbnebuer, som via reinkarnationen går fra et fysisk jordliv til et andet fysisk jordliv.
  • Den gule flammetegning, hen igennem symbolet, symboliserer udviklingen af væsenets humane evner. Disse evner kan efterhånden neutralisere tilbagevendende skæbnebuer i takt med, at væsenet ikke længere nænner at udløse en tilsvarende mørk handling mod sin næste. Derved befries væsenet fra overflødig mørk karma og ulykkelig skæbne.
Se også