Gå tilbage
Symbol 25: Menneskehedens karma
Menneskehedens karma
Gå frem
Symbol 25: Menneskehedens karma
Menneskehedens karma
Gå tilbage      Gå frem

Symbol 25

Resume af forklaring til symbol 25 – Menneskehedens karma:

Symbolet symboliserer jordmenneskehedens nuværende karma eller skæbneepoke. Karmaloven bevirker, at virkningerne af det onde eller gode, man gør mod sin næste, kommer tilbage og skaber tilsvarende karma for en selv. Den samlede jordiske menneskeheds skæbne består af alle jordens menneskers skæbne tilsammen. På grund af den begrænsede kærlighedsevne opleves epoker med voldsomme, koncentrerede karmaudløsninger i form af krig eller krigstilstande. En stor årsag til menneskehedens mørke karma er kødspisningen. Ved at gennemleve de lidelsesfulde kriser, som karmaen medfører, vil menneskeheden efterhånden nærme sig en fuldkommen human levemåde.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 2.

Centrale detaljer i symbolet:

  • Stjernen foroven symboliserer verdensgenløsningsprincippet.
  • De nedadgående orangefarvede stråler symboliserer de primitive, dræbende religioner, medens de nedadgående gule stråler symboliserer de humane verdensreligioner. Den hvide, fra stjernen nedadgående stråle i midten, symboliserer livsmysteriets løsning som videnskab.
  • De to flammetegninger, der fra højre og venstre styrer ind mod hvert sit tredjedelsfelt, symboliserer to tilbagevendende mørke skæbnebuer, der vil ramme menneskeheden og hver især udløse ragnarok eller dommedag.
  • Det mørke felt til højre i cirklen symboliserer længerevarende smerter og lidelser som invaliditet, tortur, lemlæstelse og ødelæggelse af kulturværdier.
  • Det noget lysere felt til venstre symboliserer de skæbnebuevirkninger, der øjeblikkeligt eller meget hurtigt medfører døden.
  • De gule felter i den øverste tredjedel symboliserer de humane verdensreligioners indvirkning på menneskeheden. Det blåfarvede felt symboliserer menneskehedens humane kulturskabelser såsom kunst, litteratur, teknik og videnskab.
Se også