Gå tilbage
Symbol 30: Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse
Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse
Gå frem
Symbol 30: Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse
Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse
Gå tilbage      Gå frem

Symbol 30

Resume af forklaring til symbol 30 – Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse:

Symbolet symboliserer Guddommen og de levende væseners sansebegavelse, det vil sige deres livsoplevelse og skabende evne. Alle levende væsener har hver deres individuelle sansebegavelse, med hvilken de vekselvirker med Guddommen, og disse sansebegavelser udgør tilsammen Guddommens totale sansebegavelse. Guddommen opretholder herigennem de forskellige tilværelsesplaner, hvor livsoplevelsen og skabelsen befordres i kraft af de seks grundenergier med deres skiftende virkningsfelter. Livsforbindelsen mellem det enkelte levende væsen og Guddommen er betinget af den grundenergi, som er herskende på det tilværelsesplan, hvor væsenet for tiden befinder sig.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 3 og Livets Bog, bind 1.

Centrale detaljer i symbolet:

  • Den store figur til højre symboliserer samlet set Guddommens jeg, skabeevne og organisme, som består af alle de eksisterende levende væseners organismer. Figuren symboliserer dermed verdensaltet i sin helhed.
  • Trappefiguren til venstre symboliserer den evige udviklingsstige. Hvert trappetrin er et tilværelsesplan. Trekanterne symboliserer, at tilværelsesplanerne består af levende væsener.
  • Trappeafsnittet mellem det røde trappetrin forneden og det indigofarvede trappetrin foroven udgør et spiralkredsløb med dets seks tilværelsesplaner.
  • De stråler, som udgår fra de levende væsener, er udtryk for deres sansebegavelse og viser den energi, hvormed de vekselvirker med omgivelserne. Farven udtrykker den grundenergi, der er den bærende på de enkelte udviklingstrin. I planteriget er sanseevnen på et begrænset niveau som vist med instinktenergiens røde stråler. Derefter vokser den for hvert udviklingstrin op til den guddommelige verden, hvor væsenet i kraft af intuitionsenergien (de blå stråler) er i stand til at sanse over hele spiralkredsløbsfeltet. Det samme gælder i salighedsriget, men væsenet sanser her udelukkende i en indre erindringsverden i kraft af sin højtudviklede hukommelsesevne (de indigofarvede stråler).
Se også