Stjernesymbol i menu


Symbol 35
Polprincippets kosmiske kredsløb

Resume af forklaring til symbol 35 – Polprincippets kosmiske kredsløb


Symbolet symboliserer, hvordan der igennem det levende væsens polforvandling skabes vekselvirkning mellem lyset og mørket. Han- og hunkønsvæsenerne fortsætter således ikke med at være han- og hunkøn i al evighed. I sit inderste princip er ethvert væsen dobbeltpolet. Gennem enpolethedens epoker får væsenet sin degenererende kosmiske bevidsthed fornyet og genopbygget. Derefter lever det i sin primære tilstand som et dobbeltpolet væsen på det åndelige plan og gennemlever her sin kosmiske bevidsthed. Herefter fremtræder væsenet atter i en enpolet tilstand for igen at forny sin bevidsthed, osv.. Hvis det var et maskulint væsen før dobbeltpoletheden, bliver det efter dobbeltpoletheden et feminint væsen. Og var det et feminint væsen før dobbeltpoletheden, bliver det efter dobbeltpoletheden et maskulint væsen. Det levende væsens seksuelle polkredsløb strækker sig således over to kosmiske spiralkredsløb.

Centrale detaljer i symbolet:

  • Trappefiguren forneden symboliserer spiralkredsløbets riger.
  • Figurerne øverst symboliserer den vekslende kulmination af mørket og lyset.
  • De to lange vandrette afsnit har hver et gult og et grønt felt, som symboliserer henholdsvis den feminine og den maskuline pol. Disse felter viser, at polerne er jævnbyrdige i alle spiralens riger med undtagelse af dyreriget.
  • Væsenernes enpolede tilstand fremgår af de afsnit, der symboliserer dyreriget. Dyreriget er markeret første gang som et lodret område mellem to punkterede linjer, der strækker sig fra det orangefarvede trappetrin nederst og op til mørkets kulmination øverst. Det næste dyrerige er tilsvarende markeret i det næste spiralkredsløb til højre på symbolet.

    • I det nederste af de to vandrette afsnit symboliseres i det første dyrerige til venstre, at det maskuline princip har sit mindste udfoldelsesområde og det feminine princip er dominerende. Det betyder, at væsenerne her er hunkønsvæsener. Derefter er væsenerne dobbeltpolede gennem de følgende riger i spiralkredsløbet frem til det næste dyrerige til højre. Her har det feminine princip sin mindste udfoldelsestilstand og det maskuline princip er det førende. Væsenerne er således her blevet til hankønsvæsener.
    • I det øverste af de to vandrette afsnit symboliseres de væsener, som i det første dyrerige er hankønsvæsener, og som bliver hunkønsvæsener i næste spiralkredsløbs dyrerige. Således fortsætter udviklingen i det uendelige.

  • Den runde figur i dyrerigets område til venstre symboliserer to levende væsener i en parringsakt. Det gule felt symboliserer et hunkønsvæsen og det grønne et hankønsvæsen. De to krydser betyder, at væsenerne er forelskede i hinanden og befinder sig i parringsakten, som er udløsningen af Guds ånds lys i mørkets domæne.
  • Den anden runde figur med den blå aura, som er vist i området over det blå trappetrin, udtrykker et totalt fulkomment dobbeltpolet væsen. Begge poler er her absolut jævnbyrdige. Livet er blevet til kulminerende lys, salighed og glæde. Den mindste berøring med et andet af dette plans væsener opleves som en kulminerende alkærlighedsudløsning til glæde ikke blot for de pågældende væsener selv, men også for omgivelserne.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 4.