Gå tilbage
Symbol 37: Den tilslørede og afslørede evige sandhed
Den tilslørede og afslørede evige sandhed
Gå frem
Symbol 37: Den tilslørede og afslørede evige sandhed
Den tilslørede og afslørede evige sandhed
Gå tilbage      Gå frem

Symbol 37

Resume af forklaring til symbol 37 – Den tilslørede og afslørede evige sandhed:

Symbolet symboliserer menneskenes gradvise erkendelse af den evige sandhed i takt med, at udviklingen i deres sansekapacitet muliggør det. Oplysningerne om sandheden var for de meget primitive mennesker meget tilslørede, fordi disse væsener umuligt kunne forstå denne sandhed i sin totale, videnskabelige helhedsanalyse. Men efterhånden som menneskene udvikledes videre i intelligens og kærlighed, måtte forklaringen af sandheden ændres i tilsvarende grad. Slør efter slør er blevet fjernet, alt eftersom menneskene udviklede sig og kunne forstå mere og mere. Efter at det sidste slør er faldet, vil menneskene med deres færdigudviklede mentalitet komme til at opleve den evige sandhed eller livsmysteriets løsning som et videnskabeligt faktum.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 4.

Centrale detaljer i symbolet:

  • Det orangefarvede område, med de mange sort-hvide felter forneden, skal symbolisere det ufærdige menneske på dets forskellige stadier i udviklingen fra dyr til menneske.
  • Det indrammede sorte og hvide felt ovenover det orangefarvede område symboliserer, hvordan væsenet oplever det evige lys i tilsløret form. Tilsløringen aftager, efterhånden som væsenets primitive og dræbende væremåde, markeret med sort, tager af, og alkærligheden, markeret med hvidt, bliver udviklet.
  • Dødningefiguren yderst til venstre symboliserer, at væsenerne her lever i åndeligt mørke og kulmination af djævlebevidsthed.
  • Den gule tegning af en by med stråleglans symboliserer den totale lysets og kærlighedens væremåde.
  • Det sidste udviklingsstadium, længst til højre i det orangefarvede område, symboliserer det færdige menneske med kosmisk bevidsthed. Her er det sidste slør faldet. Væsenet kan herefter uhindret opleve sandheden og strålerne fra det guddommelige lys, som er symboliseret ved den store hvide strålefigur med trekanten.
  • De farvede felter bag ved strålefiguren symboliserer de kosmiske tilværelsesplaner.
Se også