Gå tilbage
Symbol 40: Korsets tegn
Korsets tegn
Gå frem
Symbol 40: Korsets tegn
Korsets tegn
Gå tilbage      Gå frem

Symbol 40

Resume af forklaring til symbol 40 – Korsets tegn:

Korsets tegn er et spejlbillede af livets højeste struktur. Den tværgående og den lodrette bjælke i korset repræsenterer henholdsvis tilværelsens materieside og livsside. Den tværgående bjælke symboliserer den forskning, som går på tværs ad materien i form af mål- og vægtfacitter. Den lodrette bjælke symboliserer forskningen på langs ad materien, som er indstillet på selve det levende, der udgør det skabende og oplevende bag ved materien. Korset er således symbol på den fuldkomne sansning, hvor man har opnået en høj kapacitet både i den fysiske og den åndelig oplevelse. Det udgør dermed et evigt “lysets symbol”, som repræsenterer det højeste lys i bevidstheden.

Læs Martinus’ egen symbolforklaring i Det Evige Verdensbillede, bog 4 og Bisættelse.

Centrale detaljer i symbolet:

  • Det lysende felt til venstre er udtryk for stjernetågen i mikrokosmos, og det lysende felt til højre er udtryk for stjernetågen i makrokosmos. Disse to felter symboliserer de områder, som ligger uden for materieforskningens rækkevidde i hhv. mikro- og makrokosmos.
  • Den punkterede linje mellem disse to felter viser den jordiske videnskabs nuværende forskningsretning, som går på tværs af materien og resulterer i mål- og vægtfacitter.
  • Den lodrette punkterede linje viser forskningen på langs ad materien, som giver kundskab om viljen, formålet og hensigten med skabelserne i materiens verden og kundskab om de evige fakta, som er ophavet til materien.
Se også