Stjernesymbol i menu


Studiegrupper
 

Programm 2012

Frühjahrs-Wochenkurs

Sommerkurs
Ein typischer Sommertag
Vorträge
Studiengruppen
Praktische Hinweise
Restaurant Terrassen 
Kursgebühr und Unterkunft
So kommt man zum Martinus-Center

Gruppe A
Introduktionsgruppen

Gennem spørgsmål og dialog indføres den studerende i Martinus’ verdensbillede og de hertil hørende principper. Ingen forberedelse.

Gruppe B
Boggruppen – Artikelsamling 1

I løbet af en uge læses og samtales om artikler fra Artikelsamling 1 (de har også været udgivet i Kosmos). Der skal således læses en artikel som forberedelse til hver dag. Bogen findes kun på dansk og kan købes i receptionen. Svensktalende gæster såvel som dansk talende gæster, der ikke ønsker at købe bogen, kan låne de pågældende artikler på svensk eller dansk.

Uge 1 og 4
Mikrokosmos (art. nr. 13), Dommedag (art. nr. 12), Vejen til freden (art. nr. 25), Korsets tegn (art. nr. 15), Den første julesang på jorden (art.nr. 6)

Uge 2 og 5
Tiden, rummet, evigheden og udødelighe­den (art. nr. 37), Retfærdighed (art. nr. 23), Natbevidstheden og paradiset (art. nr. 43), Falske profeter (art. nr. 44), Livets mentale vintersol­hverv (art. nr. 45)

Uge 3 og 6
Ad Livets Kongevej (art. nr. 30), “Det onde” og dets årsag (art. nr. 32), Hvad er fjendskab? (art.nr. 35), Krist og antikrist (art. nr. 38), Juleaften og nytårsaften (art. nr. 36)

Gruppe F
Foredragsgruppen

Spørgsmål og dialog ud fra dagens foredrag. Ingen forberedelse.

Gruppe S
Symbolgruppen

I denne gruppe fordyber man sig i enkelte af Martinus’ symboler. Deltagerne øver sig, under vejledning, i at forklare symbolerne for hinanden. Medbring symbolbøgerne Det Evige Verdensbillede 1-4.

Gruppe V
Verden Aktuelt-gruppen


Hver dag er der et oplæg i form af en dvd eller en tekst. Emnet for oplægget er et aktuelt tema, som er fremme i samfundsdebatten. Efterfølgende drøftes oplægget ud fra Martinus’ analyser.

Gruppe T
Temafordybelsesgruppen

Her fordyber de studerende sig i tekster af Martinus ud fra et overordnet tema. Denne studiegruppe er et tilbud til deltagere, der har sat sig grundigt ind i Martinus’ analyser. Læseplan er tilgængelig her på www.martinus.dk fra 15/5. Begrænset deltagerantal.

Uge 1, gentages uge 2
Det levende væsen og grundenergierne
Svend Åge Rossen

I denne gruppe fordyber vi os i symbol 6 og 12 (Det Evige Verdensbillede 1). Disse rummer megen information om de kræfter, som alle levende væsener indeholder. Om hver enkelts udvikling, om vores struktur, og om grundenergiernes kombination på de forskellige udviklingstrin.

Uge 3, gentages uge 4
Tanker og livskraft
Gunnar Carlsson og Karsten Jensen

Al energiudfoldelse er identisk med levende væseners bevidsthedsfunktioner, og resultatet af disse er tanker og fornemmelser, som jo både kan være behagelige (stimulere livskraften) og ubehagelige (hæmme den). I den for­
bindelse er det vigtigt at forstå sammenhængen mellem tanker og livskraft.

Uge 5, gentages uge 6
Talentkerner og guldkopier
Rune Östensson og Anne Külper

Via talentkernerne får vi overført evner og viden fra liv til liv, – men hvordan går det egentlig til? Og hvordan hænger det sammen med kromosomer og gener – og vores erindringer? Vi læser på tværs i litteraturen for at se, hvad Martinus skriver om emnet.