Vårprogram 2012En typisk kursdag |
Lørdagsforedrag kl. 14.30 på Terrassen – pris 70 kr. inkl. kaffe/te i pausen. Tilmelding er ikke nødvendig. 10/3 Foredrag: “Og fordi lovløsheden bliver mangfoldig, vil kærligheden blive kold hos de fleste”, udtaler Jesus om “de sidste tider”. Men hvad menes med “de sidste tider”? Martinus’ åndsvidenskab underbygger et livssyn, der efterhånden, som det omsættes i praksis, skulle kunne holde hjertet varmt og sindet åbent selv i en kold tid. 24/3 Foredrag: Martinus forklarer, hvad bøn i virkeligheden er, samt hvordan det er muligt for Guddommen altid at høre vores bønner. Både bøn og meditation har en lang historie, og brugt rigtigt kan de hjælpe os til at opnå indsigt og balance samt til at skabe overblik og overskud til at være til glæde og gavn for vores omgivelser. 21/4 Foredrag: Påskemysteriet er en symbolsk fortælling om udviklingen af den menneskelige bevidsthed og meningen med livet. I åndsvidenskaben afsløres den videnskabelige sandhed bag dette drama, der handler om universel kærlighed, menneskelig storhed, dyrisk brutalitet, kynisme og forræderi. 12/5 Foredrag: Der findes mange profetier om kommende konflikter, krige og katastrofer, men med sin kosmiske bevidsthed og sin deraf følgende viden om udviklingens love var Martinus i stand til helt logisk at forudsige vor verdens fremtid, også på alle mulige andre områder som fx retspraksis, økonomi og international politik. |
