Introduktionskursus: Reinkarnation og livets mening
Introduktionskursus v/ Inger Sørensen og Willy Kuijper
Lørdag d. 16. marts kl. 13.00–16.00
Pris: 165 kr. inkl. kaffe og te samt bogen “Martinus’ erindringer”
Online booking
Hvordan skal jeg forstå min skæbne? Har vi haft tidligere liv? Er der en mening med livet?
Med Martinus’ forklaring af reinkarnation og karma bliver det muligt at se, at der er en mening i det liv og den skæbne, vi hver især oplever. Hans verdensbillede giver indblik i livets evige strukturer, der bl.a. viser, at al livsoplevelse er meningsfuld. Evolutionen har en retning, og vores personlige udvikling har et formål. De små og store kriser, vi nu gennemgår, er alle led i dannelsen af en højere og mere human kultur og væremåde. Dette kursus kan give dig et fundament for et optimistisk livssyn og oplevelsen af en dybere mening med livet.
Velkommen til et eftermiddagskursus, der er egnet såvel for nye interesserede som for dig, der vil have indblik i nogle grundlæggende tanker og symboler fra Martinus Åndsvidenskab. På kurset præsenteres nogle af åndsvidenskabens tanker om vores evige identitet, og hvordan vi kan forstå vores liv.
Hvem var Martinus? I forbindelse med introduktionskurset får du også et gratis eksemplar af bogen “Martinus’ erindringer”, hvor Martinus selv fortæller om sin barndom og opvækst og om de hændelser, der førte til, at han kunne introducere det kosmiske verdensbillede. Bogen indeholder mange billeder fra Martinus’ liv og rejser. Det er også muligt at se Martinus’ mindestuer.
Personlig henvendelse:
E-mail: info@martinus.dk
Telefon: 38 38 01 00, tirsdag-torsdag kl. 9-12
Kurset afholdes:
Martinus Institut
Mariendalsvej 94-96
2000 Frederiksberg