
Vi er alle ét ‒ anden uge
Vi er alle ét ‒ om Gud, gudsforhold, intuition, skytsengle, bøn, død og genfødsel, ugekursus v/ Lene Jeppesen
11.–17. maj 2025 | søndag kl. 19.00 – lørdag kl. 11.00
Samlet kursuspakke inkl. mad og bolig 4.400 kr. (1 uge), 6.900 kr. (2 uger, rabat)
Kursus inkl. mad (uden bolig) 2.750 kr. (1 uge), 4.400 kr. (2 uger, rabat)
Online booking | Praktisk information
Se programmet her: Vi er alle ét – uge 2
For det moderne menneske er livets mysterium en uløst gåde. Hvad er meningen? Er der håb forude? Hvad er det, vi står lige midt i? Martinus forklarer, at denne rådvildhed er årsagen til, at han gav os sin kosmiske viden i en åndsvidenskabelig form. Alt eksisterende er i virkeligheden blot den fysisk synlige del af Guddommens samlede organisme. En organisme som belives af noget langt større, nemlig den elektriske kraft, som mange aner, men ikke kender omfanget af. Vi tror, den er en fysisk elektricitet, en tyngdekraft eller tilfældigt opståede lovmæssigheder.
Martinus skriver, at kærlighed er universets grundtone. Men hvordan kan alt være kærligt, når verden er i krig, naturkatastroferne raser og menneskene ængstes?
Hvordan kan vi hver især være et enestående bidrag til Guddommens samlede bevidsthedsocean til trods for, at vi endnu ikke er fuldkomne og næstekærlige? Og hvis Gud er i alt og overalt, hvordan kan han/hun så have en unik og personlig kontakt til os alle hver især? Hvad sker der overhovedet, når vi ber? Og hvor kommer skytsenglene ind i billedet? Hvem er de, og hvad er deres opgave? Hvad sker der, når vi sover, og når vi dør? Og hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at skabe liv på ni måneder i mors mave? Alt er spørgsmål, som et barn kan stille, og som de voksne ikke ved, hvad de skal svare på.
Hver formiddag er der foredrag af Lene Jeppesen med mulighed for spørgsmål og dialog, hvorefter der nogle eftermiddage arbejdes mere hverdagsrelateret med psykologien bag emnerne.
Kurset er opbygget, så det er muligt blot at deltage en enkelt uge. Forudgående kendskab til Martinus Åndsvidenskab er en fordel.
Personlig henvendelse samt booking af 2 uger med rabat:
E-mail: info@martinus.dk
Telefon: 38 38 01 00, tirsdag-torsdag kl. 9-12
Kurset afholdes:
Martinus Center Klint
Klintvej 69, Klint
DK-4500 Nykøbing Sjælland