Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 151              Primo 1944(?)
Sagen får fire nye medarbejdere. Fru Hera Christensen (gift med kontorchef N. Christensen – jf. # 110) hjælper med regnskabsarbejdet. Frk. Grethe Olsen (1917-2001) [senere: fru Grethe Brinkhard] tilknyttes korrespondanceafdelingens esperantosektion (jf. # 146). Tegneren Hans Henning Withus (1920-1947) leverer illustrationer til korrespondancebrevene (1. tegning – illustrerer kosmisk kemi – bringes i B-58/1941-46, 7. jan. 1944). Det samme gør (tegneren) Mogens Møller (1914-1980), der tillige planlægger at blive underviser inden for Sagen. (MM's 1. tegning – illustrerer kosmisk kemi – bringes i B-60/1941-46, 4. feb. 1944).

# 153              31. marts - 9. juni 1944
B bringer Martinus' foredrag på Martinus Institut d. 12. marts 1944: "Ydmyghed". Referatet er bearbejdet af Martinus personlig. – Udgives senere i bogform, med titlen: "Vejen til indvielse" (# 255). – En kortere og let ændret version (bearbejdning: Mogens Møller) bringes i B-1959-8. Genoptrykkes (i let redigeret form) i K-1973-8 og igen i K-1988-6.

# 157              15. feb. 1945
Mogens Møller (med familie) får lejlighed i Århus og er dermed klar til at begynde sit virke som leder af studiekredsarbejdet i Jylland. Pga. en bombesprængning, 22. feb. (Henrik Lundtofte: "Gestapo!", Gads Forlag 2003, s. 164-174), der ødelægger lejligheden, må han dog returnere til København og afvente besættelsens ophør. – Mogens Møllers første foredrag i Jylland finder derfor først sted (i Aalborg) d. 20. sep. (B-102/1941-46, 14. sep. 1945).

# 163              29. okt. (man) 1945
EGL holder sit første foredrag i studiegruppen i Malmö (jf. # 162). – I K-1974-1 (s. 12) anfører Mogens Møller fejlagtigt, at det var i 1953.

# 223              Sommer 1950
Grethe Olsen er blevet udnævnt til inspektør for Klintsøgaard, og Mogens og Vibeke Møller står for den daglige administration af pavillon I og II (pav. II: nu (2005): B).

# 271              Medio aug. 1954
Mogens Møller foretager sin første foredragsrejse til Sverige (Kosmos Studiehem i Varnhem).

# 315              16. aug. 1957
B bringer Martinus' artikel "Hjertets dannelse". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 7. dec. 1947. Bearbejdet af Mogens Møller. – Artiklen bringes igen i K-1972-4 og 1988-3. – I 1961 bliver den "titelartikel" i den første Martinus-bog på hollandsk (# 388).

# 317              16. sep. 1957
Martinus holder sit første foredrag efter sin sygdom (jf. # 302). Han indleder dermed efterårssæsonen på Martinus Institut. Fremover vil Martinus holde foredrag én gang hver måned. – Også Benjamin Saxe (1908-1996) (samt selvf. Mogens Møller) holder et månedligt foredrag – og Arne Krogh står for den månedlige filmaften. – EGL's foredrag på Martinus Institut ophører indtil videre (pga. indiensrejsen; jf. # 318).

# 319              9. okt. 1957
B bringer Martinus' artikel "Jordmenneskets skæbneårsag". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 17. feb. 1946. Bearbejdet af Mogens Møller. – Udgives senere i bogform (# 508).

# 327              Primo 1958
Mogens Møller må prioritere sin foredragsvirksomhed i Sverige, hvorfor Martinus beder Per Bruus-Jensen (jf. # 322) begynde at holde foredrag i Danmark. 1. februar 1958 er PBJ dermed knyttet til Sagen som medarbejder – og han holder (i feb.) sit første foredrag (i Aalborg).

# 328              27. jan. 1958
B bringer Martinus' artikel "Universets mælkeveje". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 22. feb. 1953. Bearbejdet af Mogens Møller. – Udgives senere i bogform (# 507).

# 329              9. feb. 1958
B bringer Martinus' artikel "Reinkarnationsprincippet eller Udskiftning af organismer". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 12. dec. 1943. Bearbejdet af Mogens Møller. – Udgives senere (med titlen "Reinkarnationsprincippet") i bogform (# 507).

# 333              15. aug. 1958
B bringer Martinus' artikel "Kosmiske glimt". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 30. okt. 1955. Bearbejdet af Mogens Møller. – Udgives senere i bogform (# 510).

# 336              24. okt. 1958
B bringer Martinus' artikel "Livets skæbnespil". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 14. marts 1948. Bearbejdet af Mogens Møller. – Udgives senere i bogform (# 509).

# 354              6. - 21. nov. 1959
B bringer Martinus' artikel "Gennem dødens port – søvnen og døden". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 16., 23. og 30. okt. 1949. Bearbejdet af Mogens Møller. – Bringes senere i K (1972/73 og 1988). – Udgives senere igen som særtryk (udateret; anføres som en nyudgivelse i K-1994-8 s. 159). Særtrykket refererer til fire foredrag (de nævnte samt 6. nov. 1949). If. originalmanuskripterne er der fire foredrag, men Martinus har nummereret dem I, II, III og III. – Første Martinus-stof, der oversættes til fransk (jf. # 783). Er også udgivet på flere andre sprog (K-2005-7 s. 223).

# 416              12. marts 1964
Mogens Møller fylder 50 år. I den anledning udgiver Martinus Institut en bog med et udvalg af hans artikler: "Kosmiske Rejsende".

# 427              17. jan. 1965
"Kosmos Feriehem – Varnhem" (jf. # 249) omdannes til en selvejende institution. Bestyrelse: Sigbritt Therner, Kurt og Maria Vinthagen, Mogens Møller og Per Bruus-Jensen. Institutionens hovedopgave er at sprede kendskabet til Martinus' kosmiske analyser. Martinus deltager i omdannelseshøjtideligheden. – Officiel indvielse: se # 433.

# 464              1. - 16. april 1967
Efter forberedelse af Tage Buch (B-1966-20) foretager Mogens Møller sin første foredragsrejse til England (Tage Buch er med i den første uge).

# 482              20. - 28. juli 1968
For første gang afholdes en "engelsk uge" i Kosmos Ferieby. Mogens Møller, Ben Saxe og Tage Buch holder foredrag.

# 485              Sep. 1968
K bringer Martinus' artikel "Hvorfor lever menneskene i en overdimensioneret frygt?". Foredrag af Martinus på Martinus Institut d. 3. maj 1953. Bearbejdet af Mogens Møller. Genoptrykt i K-1979-9, 1985-11 (med "mennesker" istf. "menneskene") og 1999-5. – Artiklen bringes desuden i hæftet "Angst i kosmologisk-psykologisk belysning" fra forlaget Kosmologisk Information, 1988 (# 737).

# 487              Okt. 1968
K bringer Martinus' artikel "Vejen til den sande lykke". Foredrag af Martinus i Klint d. 6. juli 1947. Bearbejdet af Mogens Møller. Genoptrykkes i K-1981-9 og 1994-11. – Udgives som særtryk (udateret) 1995 (rådsmøde 13. dec. 1994).

# 500              10. - 29. aug. 1969
Mogens Møller holder foredrag i Californien, arrangeret af Edith Stauffer (jf. K-1972-12, forsiden) fra High Point Foundation, Altadena (Californien).

# 514              30. maj 1970
Mogens (og Vibeke) Møller og Tage Buch rejser til England og holder foredrag, fortrinsvis i London. Tage Buch returnerer herefter til Danmark, medens Mogens (og Vibeke) Møller rejser videre til Holland (10. juni – KC-2, afs. 11, s. 77). Her holdes også foredrag, arrangeret af hr. og fru Dunnewolt. – Mogens Møllers første foredrag i Holland. – Næste år (ultimo marts) holder han (ledsaget af Gerard Oude Groen – bogsalg) fire foredrag i Amsterdam og Haag (K-1971-9, 11).

# 519              19. - 25. sep. 1970
Mogens Møller og Gerard Oude Groen repræsenterer Martinus Institut ved "Den 3. esoteriske kongres i Berlin" (dvs. det daværende Vestberlin). Mogens Møller holder i den forbindelse sit første foredrag på tysk. – Op gennem 70'erne deltager MM og GOG adskillige gange i kongresser i Vestberlin. 26. sep. 1972 er omtalt i K-1972-21, sep. 1973 kort nævnt i K-1974-6 (s. 68) og 8.-10. sep. 1974 er omtalt i K-1974-14. Desuden deltager de i en kongres i Kassel 22.-24. marts 1974 (K-1974-6).

# 545              9. - 14. juni 1973
Mogens Møller holder det første kursus i Martinus' kosmologi i Tyskland – på slottet "Schöneck" (ca. 85 km sydøst for Köln). – Den 15. juni holder han desuden et foredrag i Frankfurt.

# 553              16. - 21. maj 1974
Mogens Møller og Tage Buch deltager i en konference for grupper af "new age"-interesserede på slottet Schöneck i Tyskland. Efterfølgende (primo juni) holder MM sit andet kursus i Martinus' kosmologi på Schöneck (jf. # 545). – I okt. holder Tage Buch tre foredrag i London (K-1975-6). – I de følgende år fortsætter aktiviteterne på Schöneck (Mogens Møller, Gerard Oude Groen): Konference 1. halvår 1975 (K-1975-11), konference og kursus forsommer 1976 (K-1976-11).

# 554              Sommer 1974
Mogens Møller kontaktes, under hans andet kursus på Schöneck (# 553), af Emma Schubmehl, der leder Albert Schweitzer Haus i Bad Godesberg (en forstad til Bonn). Hun inviterer ham til at holde foredrag i ASH umiddelbart efter kurset. MM holder således ved denne lejlighed sine første (fire) foredrag i ASH/Bonn (i form af et weekendkursus dér). – I K-1996-11 og 2002-9 anføres det fejlagtigt, at MM holdt sine første foredrag i ASH i 1971. Do. 1994-4 (1972). – Efter MM's død (# 605) videreføres foredragene i ASH af Walter Christiansen (1938-), Ole Therkelsen (1948-), Ingemar Fridell, Sophie Hansen, Kurt Gramm og Hiltraud Linnow (K-1991-11 (s. 212), 1992-12, 1994-4, 1996-11, 2002-9). – Efter Emma Schubmehls bortgang (1984) arrangeres foredragene af Michael Esser (K-1996-11, 2002-9, 12).

# 560-A              April 1975
Mogens Møller og Tage Buch holder foredrag i London-området samt i Bournemouth. – Kirsten Thurø holder foredrag og gruppemøder i London-området i 1974-75 (brev fra K. Thurø, 19. marts 2000). I 1974 holdt hun i øvrigt foredrag i Holland (K-1975-6), og i 1975 holdt hun det første Martinus-foredrag på Guernsey (brev 19. marts 2000). – I oktober følger Mogens Møller og Tage Buch op med foredrag og kursus i London-området og i Manchester (K-1975-14). – I okt. 1976 slutter Mogens Møller denne foredragsserie med foredrag i London og på Guernsey (K-1976-15).

# 574              27. april 1976
Mogens Møllers første foredrag i Norge (Oslo). Han er inviteret af Hans Løken, fmd. for "Norsk Forening for Psykisk Studium og Information". – Året efter gentog foreningen invitationen. Man ønskede at høre om Martinus' analyser af den såkaldte død og hvad derefter følger (K-1977-9).

# 577              14. sep. 1976
John Bruland, Oslo, opretter "Studiegruppe for Martinus' kosmologi i Oslo". – I 1980 deles gruppen i tre grupper. – Mogens Møller holder indledningsforedrag, og deltager som ekspert, ved tre seminarer i Oslo: 31. maj 1978, 26.-31. marts 1979 og 16.-22. feb. 1980.

# 605              22. marts 1980
Mogens Møller dør. Tage Buch skriver nekrolog i K-1980-5; Benjamin Saxe i "Psykisk Forum" 1980-5. – Bertil Ekström overtager lejligheden på Martinus Institut. – Mogens Møller er aktiv til det sidste: se # 577. – Hans planlagte foredrag i Tyskland (juni) holdes af Ingrid Okkels (brev fra Okkels til Martinus, 18. juni 1980). – I Sverige videreføres foredragsarbejdet af Rolf Elving. ("Stiftelsen Martinus Institut i Sverige. Kort översikt över verksamheten", maj 1983). – MM var inviteret til Island at holde foredrag sommer 1980 (K-1980-5 s. 51). If. KC-2, afs. 12.72, holdt Rolf Elving [i stedet (?)] 11 foredrag i Island i sommeren 1980.

# 727              1987
Mogens Møller: "Skæbnen og den seksuelle polforvandling. (Fra A- til K-menneske)". Temahæfte nr. 1 fra forlaget Kosmologisk Information. Oprindelig bragt i K-Å-1962 (s. 19-41). – Udgivet på svensk 1991.

# 745              1989
"Martinus – som vi husker ham" (redaktion: Sam Zinglersen) udgives på Zinglersens Forlag. – Bidrag af: Lars Nibelvang, Agnete Sørensen (Nibelvangs niece), Alf Lundbeck, Erik Gerner Larsson, Benjamin Saxe, N. Rye Jacobsen, Ralf Gøbel, Ingrid Okkels, Paul Brunton, Bodil Holsting (Mogens Møllers ældste datter), Sigbritt Therner, Per Bruus-Jensen, Arelius Nielsen, Lulu Wilding, Per Thorell, Rolf Elving, Helmer Fogedgaard, Bertil Ekström, Ingeborg Ankerbye, Nils Kalén, Werner Rasmussen, Sigurd Westerlund, Johannes Dragsdahl, Gunner Frederiksen, Agne Windmark, Ib Schleicher, Magne Sørensen, Finn Bentzen, Peter Zacho, Sam Zinglersen. – 2. udg. 2006 (forord dateret nov. 2005) med enkelte tilføjelser og korrektioner.

# 770              11. dec. 1991
Trundholm Kommune godkender forslag fra Grundejerforeningen Kosmos Ferieby om at ændre vejnavnet "Ved Diget" til "Mogens Møllers Vej". (Mogens Møller var beboer på "Ved Diget" 11).