Begiven­heds­oversigt

4. Begivenheder

# 52              Aug. 1928
Martinus kontakter direktør Carl Vett (der er meget interesseret i åndelige anliggender). Vett sætter Martinus i forbindelse med Bernhard Løw, leder af Antroposofisk Samfund. – Strengt taget var Løw i 1928 kun en af lederne i antroposofi-bevægelsen; den overordnede leder af "Dansk Antroposofisk Selskab" i 1928 var Johannes E. Hohlenberg.

# 53              Sep. 1928
Martinus inviteres til møde hos fhv. fabrikant Bernhard Løw (1843-1931) i Ordrup. Martinus besvarer spørgsmål og viser lysbilleder af symbolerne. Hans første forevisning af sit arbejde for fremmede. – B. Løw var formand for Antroposofisk Samfund [Rudolf Steiner] i Danmark. – Strengt taget var Løw i 1928 kun en af lederne i antroposofi-bevægelsen; den overordnede leder af "Dansk Antroposofisk Selskab" i 1928 var Johannes E. Hohlenberg.

# 58              Sommer 1929
Martinus skriver stadig på 1. bind af LB. Bernhard Løw lover at ville bekoste trykningen og udgivelsen af bogen.

# 60              Marts 1930
Trykningen af LB-1 påbegyndes, i Valdemar Pedersens Bogtrykkeri (Åboulevarden 20). – Trykkeprocessen blev meget langvarig (jf. # 69), idet: 1) Martinus skrev "hen ad vejen" mere (jf. # 55). 2) Bernhard Løw døde 1931 (# 67). 3) Trykkeriet flyttede (til Linnésgade 24).

# 62              24. aug. (søn) 1930
Martinus holder sit første foredrag i Århus (lysbilledserie 1: "Verdensaltets kosmiske grundanalyse") for ca. 60 inviterede, især antroposoffer. Dermed blev dette foredrag det første, Martinus holdt for en nogenlunde stor forsamling. Bernhard Løw introducerer foredragsholderen, og Alf Lundbeck passer lysbillederne. Antroposoffernes ledere er utilfredse med, at Rudolf Steiner ikke omtales, men de "menige" er interesserede i Martinus' analyser. – Nogle dage senere viser Martinus serie 2: "Skæbnedannelse". Stor interesse.

# 67              16. juni 1931
Bernhard Løw dør (88 år). Men hans hustru opfylder løftet om at finansiere trykningen og udgivelsen af LB-1.

# 69              11. juli (man) 1932
LB-1 udkommer, trykt (# 60) i 2000 eksemplarer. Halvdelen er finansieret af Bernhard Løw, halvdelen af andre interesserede. – Vedr. udgivelsesdatoen: Man kan, formodentlig fejlagtigt, også se datoen 5. juli anført (fx: B-1942-19 (EGL) og K-1942-7 (M)). – Udgivelsen bliver omtalt i dagspressen. Eksempelvis har Hi-Ar's udklipssamling et interview med Martinus (Berlingske Tidende, aften, 12. juli).

Omslag til Livets bog