Brev-id: 
30125      Se originalbrev
Dato: 
1956-10-01
Afsender: 
Anna Ørnsholt
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
Indien
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Marie flytter til Himalaya pga mediumistisk rådgivning, hvilket bekymrer Anna. Anna har oversat Gerners 6. bog af kurset.

01-10-56.

Kære Martinus! Tusind tak for Deres lange brev af 22.8. Jeg føler mig helt skamfuld, naar jeg ser datoen. Saa mange gange havde jeg tænkt paa at skrive, men altid var der andet arbejde jeg syntes, jeg skulle have gjorte. Elithe var her i 6 uger og rejste efter den første uge i Sept. Saa var der Lulu og Marie. Marie, saa snart hun kom tilbage hertil, sae til Lulu, at hun vilde sælge Aruna og selv rejse og bo et aar i Himalaya bjergene. Man havde sagt hende, at det skulde hun gøre. Ja man var desværre nogle medier, som det lød til var i Amerika og England. Saa hele Sept. havde jeg meget arbejde i Aruna med at hjælpe dem at pakke osv, og Raju havde travlt med at pakke i kasser etc. saa jeg havde mine fleste 2 hovedmaaltider i Aruna, da Raju ikke havde tid til at lave mad til mig. Lulu & Marie rejste til Adyar, hvor Lulu bliver i 2 mdr. Marie er rejst til Delhi. Marie har fortalt de underligste oplevelser til Lulu, men Lulu er jo saa godtroende; da jeg hørte om det, sae jeg til Lulu, om hun da ikke kunde forstaa, at det var alt sammen noget de medier havde fundet paa. Marie fortalte ikke mig noget om de ting, hun ved godt, at jeg ikke vilde rette mig efter, hvad et medium sae. Naa hun maa jo se at klare sig, for det nytter ikke at sige noget. Og nu har jeg ogsaa Aruna at passe. Men jeg haaber at en schweizisk dame kommer hertil i Dec og lejer det i et aar.

[side 2] Naa det var Aruna. Og saa har Raju og jeg opdaget at huset her i haven, hvor han bor var ved at falde sammen, den ene halvdel var skredet 3 tom. ud. Saa maatte vi skynde os at faa en kontraktør til at rive den del ned og lave en god underbygning. Og desværre har vi haft saa lidt regn hele dette aar, men siden vi begyndte på huset, har det regnet hver dag. Det er jo ikke saa godt, naar man skal bygge. Naa ja det var nogle af mine genvordigheder. Nu vil jeg ikke plage Dem med flere af dem. Ja, hvad De skriver om Adyar, følte jeg ogsaa allerede i 1944, da jeg var derude en dag, jeg syntes det var de dødes have. Jeg maa nu sige, at da vi var der i Julen, var der meget mere liv, jeg syntes det var den bedste forsamling jeg havde været med til siden den før 1930. – Lulu har flyttet alle sine sager ned i Vrindavan. Men Lulu har svært ved at bestemme sig, en dag vil hun bo her, og en dag vil hun bo i Coonoor. – Om Sharada – hun har nu alligevel opgivet at tage Montessorie træning. Hun skrev til mig, at hun vilde rejse med sin bror, som bor i Delhi og se om hun kan faa noget arbejde der. – Min bror har været i Kashmir i næsten 2 maaneder. Han er saa begejstret, at han skriver, at det er svært for ham at løsrive sig derfra. Han har sendt mig 3 af sine skitsebøger. Vidunderlige vandfarver fra bjerge og gletschere i [side 3] Himalaya. Og folkene er saa venlige imod ham. Han har mødt en dansker, Johansen, hans alder, som 2 gange var med Sven Hedin paa hans rejser i Tibet. Han skriver han har haft herlige samtaler med ham.

Den 28. Sept. sendte jeg registreret brev til Gerner Larsen med oversættelsen af hans Kursus, 5. Bog. Jeg haaber den ankommer i god stand, men det varer vel nok ca. 1 maaned, thi det var saa meget dyrt at sende det med fly. – Jeg skrev til Venka d. 17.Juli, men jeg har intet hørt fra ham siden. – Ja, hvor vilde det være dejligt, om De ogsaa kunde fejre Deres 70 aars fødselsdag her i de blaa bjerge. – Jeg har oversat G. Larsens 6. bog og er ved at maskinskrive den, men det er jo en lang bog. – Der er ogsaa meget arbejde her med alle de fattige; at prøve at faa arbejde til dem o.s.v. Der er saa mange brønde, der er blevet tomme i aar paa grund af saa lidt regn.

Og kære Martinus, nu haaber jeg, at De har det godt. Tænk, min søster skrev i sit sidste brev, at dersom jeg selv kunde klare rejseudgifterne til Danmark næste sommer, vilde hun ogsaa komme over, og saa vilde hun klare mine udgifter i Danmark, thi skriver hun, Du vil nok gerne se Martinus igen. Det var meget sødt af hende. Og saa de kærligste hilsner til Dem selv og alle vennerne fra Deres hengive Anna.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.