Brev-id: 
30162      Se originalbrev
Dato: 
1955-09-19
Afsender: 
Anna Ørnsholt
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
Indien
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Anna og Lulu: M's besøg i Indien som et eventyr. A og L læser forordet til Livets Bog. Venka i Moscow. Artikel til G.L. til korrespondance-breve. Oversættelser. Dyrebeskyttelse. Erindringer fra Martinus' besøg. Sharadas skilsmisse og sønnens sygdom. Indira Gandhis besøg. Nehrus besøg i Rusland.

Fairview - Green Way
Kotagiri - Nilgiris
India     
19.9.1955

Kære Martinus!
     Tusind tak for Deres dejlige lange brev. Naar jeg tænker paa Deres besøg her i Indien, saa er det som det dejligste eventyr, og Lulu siger det samme. Ja, De og Lulu har begge saa let ved at udtrykke Dem paa skrift, det har jeg ikke, trods det jeg gerne vilde det. Jeg kan bedre udtrykke min taknemmelighed ved arbejde, saa faar De nøjes med det.
     Lulu faldt for nogle dage siden nede paa vejen og stødte igen sit knæ, saa hun gaar ikke ud for tiden. I gaar sendte hun bud, om jeg vilde komme ned til hende og bringe nogle af Deres bøger med, saa vi kunde læse dem sammen. Da det var Søndag, syntes hun, det var en dejlig maade at tilbringe den paa. Vi læste saa den oversættelse, som De gav mig, af forordet til "Livets Bog". Ja, vi ønsker tit, at vi havde den herude.
     For et par dage siden havde jeg brev fra Venka fra Moscow. Han er der som Statsgæst og bliver der til midt i Okt. Jeg har skrevet til ham og fortalt, at De havde sendt brev til ham til Bangalore, som er blevet sendt efter ham. Saa hører De nok fra ham. Han er meget begejstret over den udstilling, han skal arrangere i Moscow.
     Det var da en underlig leder af bevægelsen i Patna; nej den slags er det bedre at være fri for. Det synes, som om han kun skrev til Dem for selv at blive annonceret. Jeg har aldrig hørt om ham. Men det var da godt, at han viste kulør fra begyndelsen. Jeg sendte brev til G.L. d. 4.9. med en lille artikel fra Lulu for hans korrespondance-breve. Jeg haaber, han har faaet det. Den 26.8. sendte jeg brev til Dem med oversættelsen af "Pinseglans over Livet". Jeg sendte det som alm. post; håber det er ankommen. Jeg har oversat "Tærskelens Vogter", og jeg sender Dem hermed en kopi af den. Ja, den faar en til at tænke. Ja, der er saa mange ting i ens daglige liv, som jeg ofte [side 2] tænker, jeg kunde lide at tale med Dem om. Det er jo mest om aftenen, naar jeg sidder foran kaminen. Og saa tænker jeg paa de mange aftener, da De var her, og føler den velsignelse, det var for os (?), at De besøgte os.
     Jeg er godt paa vej med oversættelsen af "Den ideelle Føde". Den er oversat og Lulu og jeg har gennemgaaet den sammen. Jeg er begyndt at maskinskrive den og har omtrent skrevet halvdelen. Saa snart den er færdig, skal jeg sende den. Desværre er der saa mange Brahminer, unge mennesker der har studeret i Vesten, som efter at de er kommen tilbage, vedbliver at spise kød, og det trods det de i aarhundrede har være vegetarer. Jeg tænker mig, at de synes det er stort, at de kan leve som Vestens folk. Sidste uge besøgte Lulu og jeg Dorothy Dean. Hun er nu taget til hendes dyrebeskyttelses sted, hvor hun nu og da tilbringer 2 uger. Hun har der gamle køer og heste og æsler, som enten er for gamle til at gøre arbejde eller er invalider.
     I denne maaned har vi haft dejligt vejr; dagene er fuld af solskin, og næsten hver aften eller nat har vi kraftige regnbyger. Det er godt, det er tørvejr om dagen, saa kan de stakkels fattige mennesker her arbejde og tjene til Livets ophold.
     Sidste Søndag var der stor fest i Kotagiri. Det var den hellige Maries fødselsdag som blev fejret. Der var tusinder af mennesker, der var kommen hertil, enten med bus eller gaaende. Festen varede i tre dage. Raju, som er Romersk Katolik fortalte mig, at baade Hinduer, Mohammedanere og andre kristne og Badagars, som hører til en slags Hinduisme, alle kom og tog del i festlighederne. Jeg var med Raju og familie ned i kirken, og jeg saa, hvor mange af de andre religioners tilhængere købte lys og fik dem tændte og bar dem ind i kirken som en gave til Moder Marie. Jeg tror ikke, at jeg har set noget lignende andre steder.
     Jo, tak jeg faar Korrespondance-brevene, og jeg oversætter dem for Lulu. Vi er begge meget interesserede i Deres ophold paa Island. Ja, det vil blive dejligt, naar vi kan faa foredragene herud paa baand eller grammofonplader.
     Lulu sender i dag brev til Marie. Hun er rejst til Amerika og ankom i New York d. 12. Sept. Hun er rejst dertil for at se om hun kan faa nogen til at overtage trykning af det skuespil, som Lulu og hun har skrevet, og filme et andet skuespil. Jeg haaber, hun har held med sig. [side 3] Jeg skal ogsaa skrive til hende og sende hende Deres hilsen og tak, som De bad mig om. Naar jeg tænker paa Marie, saa tænker jeg helst paa hende i de sidste dage, hun var i Adyar, hvordan hun klædte sig paa til rejsen med alle sine tasker og kaaber hængende over skuldrene. Og ofte tænker jeg paa de dage i Bangalore, hvor vi var hos Venka, og hvor De og Venka fortalte historier, saa vi lo til taarerne trillede ned ad kinderne. Jeg haaber nu, at jeg engang maa faa lov at møde Dem, hvor jeg igen kan tale med Dem paa dansk uden at have skulle oversætte til engelsk. Lulu siger undertiden, "kan du huske, at Martinus sagde det eller det". Men jeg tror, at jeg var saa opsat paa at faa oversat rigtigt, hvad De sagde, saa jeg ikke havde tid til at tænke paa hele indholdet. Det glædede mig meget at Venka syntes mine oversættelser var gode; thi han er ellers meget kritisk.
     Sharada fra Rishi Valley, som vi rejste sammen med, ligger i underhandlinger med sin mand om skilsmisse. Hun siger, dersom det ikke var for børnenes skyld vilde hun ikke et øjeblik tænke paa at faa noget fra ham. Men i Indien er det med ejendom, som gaar i arv fra far til søn, saa det er kun for sønnens skyld, hun tager al den besvær.
     Jeg havde oversat G.L.s brev om skilsmisse og læste det for hende. Hun sagde, at det gjorde hende godt at høre det. Hendes søn, som nu er 7 aar, har faaet en slem sygdom fra faderen. Stakkels dreng, han lider meget; det er udslæt, som er over hele kroppen og som klør saa forfærdeligt, at han aldrig kan sove en hel nat igennem, og saa kan hun heller ikke. Det har været saaledes, siden han var 1 aar. Hun har været til saa mange læger men ingen har kunnet hjælpe barnet. En læge, som hun gik til, forlangte at se drengen, jeg ved ikke hvor ofte, og hver gang maatte hun betale Ra. 15/-. En dag sae han, at han kunde hjælpe drengen, men kan kunde først blive af med sygdommen, naar han var [side 4] 14 år. Ja, saa rejste hun hjem igen. Lægen boede i Calcutta.
     Sharada er rejst til Nagpur for at gaa op til en eksamen. Hun gør det, saa hun senere bedre kan faa arbejde, saa hun selv kan underholde sine børn.
     Indira Gandhi, Nehrus datter kommer her til Sydindien paa en tur. Jeg har skrevet til hende, om hun ikke kan komme herop et par dage og hvile ud. Hun skrev til mig for kort tid siden, at siden jeg var rejst, havde hun ikke haft noget privat liv. Kun naar hendes drenge kommer hjem fra skolen i ferie, tager hun fri for at være sammen med dem.
     Sidste uge saa jeg filmen fra Nehrus tur i Rusland. Det var en vidunderlig begejstring det russiske folk viste ham. Indira var jo med.
     Ja, undskyld mit lange skriveri, men nu vil jeg slutte. Lulu, Raju & Josephine, ja ogsaa Sharada og Deans sender Dem alle de kærligste Hilsner.
     Og til slut tusind tak fordi De kom hertil.
          De kærligste hilsner fra

Anna


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.