Brev-id: 
30223      Se originalbrev
Dato: 
1929-06-25
Afsender: 
Bernhard Løw
Modtager: 
Marie Steiner
Afsendersted: 
Danmark
Modtagersted: 
Tyskland
Emne: 
12 Punkter forfattet af Bernhard Løw og oplæst for Fru Steiner

B.L. Bernhard Løw

Oversættes ikke

Martinus er Bringeren af det store Gode for hele Menneskeheden.

Dr. Steiner Arbejderen for Menneskets Førstegrøde, der skal lede Evolutionen!

* Fru Steiner Bringeren af Demeter-Kræfterne i den nye Evolution!


 

  1. Martinus taler til Menneskeheden om de 7 Grundenergier og deres Grundegenskaber.
  2. Han vil anvende alle Nutidens Midler, (Lysbilleder og Film) for at kunne sprede det over hele Verden.
  3. Han er kommet til Danmark fordi herfra skal udgaa en Verdensimpuls.
  4. Heri Danmark er netop inkarneret Sjæle, for Øjeblikket mange Sjæle fra andre Nationer, der er udviklet saa højt, at de kan bidrage til at bære denne mægtige Opgave.
  5. Herfra vil det være muligt for os Antroposofer, at uddrage de højst udviklede Sjæle, hvorved det saa vil blive muligt for os Antroposofer, at uddrage de at gennemføre Dr. Steiners Aandsvidenskab netop som han har ønsket det!
  6. Martinus Gennembrud kom ved det 30. Aar, hvor han genoplevede den store Fødsel (det Fuldkomne Menneske), hvorved han kan beskrive det store Al-Kosmos i alle sine Enkeltheder.
  7. Han beskriver andre Kosmos' med deres Mennesketrin; men ingensinde findes noget lig det engang Skabte, skønt Væsnerne staar paa samme Trin i Kræfternes Udvikling.
  8. Han vil ikke danne noget som helst Samfund; ethvert Menneske skal blive paa det Sted, hvor det engang staar, for herfra at udvikle sig videre gennem den Kærlighed og Visdom, der fra ham strømmer direkte i Menneskesjælene, som er naaet til Modtagelighed herfor.
  9. Alt hvad han giver stammer fra den aandelige Verden; (Men han formaar ikke at vise hvordan Menneskene skal kunne anvende disse Energier; det maa de selv om!!! oversættes ikke.) (dette understregede blev ikke oplæst.)
  10. Født af ukendte Forældre afsides paa Landet uden videre Undervisning (6 Timer ugentlig), kan man tale med ham om ethvert aandelig Spørgsmaal, og giver han fuldgyldig Svar paa alt! - derimod holder han ikke af at tale om de dagligdags fysiske Forhold.
  11. Efter ca 10 Maaneders Samarbejde med ham, har det ikke været muligt at finde noget Modsætningsforhold paa noget Punkt overfor Dr. Steiners Aandsvidenskab. - Han kender intet til Dr. Steiner.
  12. Han siger, naar man spørger, at han nu først kommer med denne Alvisdom, fordi Menneskeheden ikke har været moden til at modtage denne før, da den først i vor Tid er modnet til denne Forstaaelse.

 

Oversættes ikke

Hvorledes vil nu en saadan Lære virke paa Medlemmer i vort Selskab?

* Demeterkræfterne er ikke de gamle græske, men kræfterne i Jord-Moderen, de, ifølge Dr. Steiners Erkeengle Foredrag, i Jorden bundne Naturkræfter, - de mørkeblaa sølvglinsende, som fra oven maa forvandles i Guld (Uriel).

Oplæste paa Tysk for fru Steiner af Dr. Carl Asche d. 25. juni 1929 kl. 11 hos Ritmester Aas. vedføjet et Par yderligere Bemærkninger.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.