Brev-id: 
30835      Se originalbrev
Dato: 
1955-06-20
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Eigil Hansen
Afsendersted: 
Island
Modtagersted: 
Danmark
Emne: 
En kærlig livsytring fra eventyrlandet, og tak for din hjælp i vor fælles sag

Sjafnargata 3. Reykjavik d. 20. Juni 1955.

Kære Eigil Hansen!

Blot en lille kærlig Livsytring heroppe fra Eventyrlandet, hvor der er Dag hele Døgnet rundt. Jeg har været i Akureyri og holdt fire Foredrag der, med god Tilslutning og stor Interesse for vor Sag. Nu er jeg i Reykjavik og har begyndt mine Kursusforedrag her. Der er 100 Deltagere. Deriblandt flere Præster. Der var en Præst, der holdt en dejlig Inledningstale til mine Foredrag. Og jeg er af Islands Biskop inviteret til et Samvær med alle Islandske Præster, som for tiden er samlede her i Reykjavik. Derudover bliver jeg meget forkælet her. Jeg har været paa mange Udflugter og skal paa mange flere endnu.

Samtidig vil jeg gerne sige dig Tak for den venlige Hilsen fra Rom. Jeg forstaar, at i havde en dejlig Tur, og det har glædet mig meget.

Naar jeg nu faar mit Arbejde overstaaet her på Island, hvor vi nu faar et stort Center for vor Sag, glæder jeg mig til at komme hjem og gøre Livets Bog færdig, ligesom jeg haaber, at vi kan faa vor Sag ind i bedre økonomiske Kaar. Og hermed de kærligste Hilsener til dig og din Hustru. Tak for al din Kærlighed, Trofasthed og Hjælp i vor fælles store Sag, kære Eigil.

Martinus


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.