Brev-id: 
31561      Se originalbrev
Dato: 
1935-03-13
Afsender: 
Peter Fixen
Modtager: 
Erik Gerner Larsson & Martinus
Afsendersted: 
Odense
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Peter fremsender priser på forskellige slags madrasser, spiralbund og skråpuder. Peter vil gerne vide, om det er Martinus eller Hr. Larsson, der kommer til den sidste mødeaften. Et hus og stole vil være klar til påske. I køkkenerne er hylder og skuffer færdige. Stolene skal have en gang ekstra politur og ikke males. Peter takker for pengene.

Odense d. 13/3. 1935

Kære Herr Martinus
                                            & Larsson!

Hoslagt sender jeg saa et Grundrids af Husene. Jeg kommer til at tænke paa om det muligvis har været Hensigten at benytte det til det "Kosmos" som nu snart skal sendes, i saa Fald beklager jeg at det ikke er kommen Afsted før, det har nemlig været færdig nogle Dage.

Angaaende Priserne paa Bolstermadrasser ser disse saaledes ud.

xSpiralbundKr.700
Unixxxsmadrasse (Hessian)"500
                     do          Bolster"800
 Bolstermadrasse m/løs Skraapude"1150

x    De øverste Priser svarer til de Bunde og Madrasser som er deroppe, den næste Pris paa Bolstermadras svarer saa i Facon til Hessiansmadrasserne, for sidste Pris vedkommende er Madrassen lige med løs Skraapude. Disse Priser gælder en Mellemkvalitet paa Bolster.

Som de ser paa Grundridset har jeg forsøgt mig med en Slags Montering af Verandaen, men det er jo slet ikke sikkert at det passer Dem. Jeg forstod sidst paa Herr Larsson som at det var lidt i det uvisse, hvordan det kom til at gaa med den sidste Mødeaften, om det maaske blev Herr Martinus som kom herover. I Tilfælde af at der sker Forandring saa den ellers fortsatte Mødeaften forandres, ønsker jeg gerne det bliver mig meddelt, og ligeledes naar der er taget Bestemmelse om hvem af Dem der kommer. Nu skal vi nok have Stolene og et mindre Hus klar, saa det kan være deroppe til Paaske, og jeg skal da faa det hele set efter.

Skuffer og Hylder til Køkkenerne er ogsaa færdige. Jeg har tænkt paa at det jo egentlig heller ikke er nødvendig at male Stolene, og hvis at der holdes paa at de kan være som de er, vil vi give dem en Gang Politur til. – Jeg forventer saa at høre nærmere fra Dem om Mødet, Tak for Pengene, lad mig vide ogsaa om Grundridset kom Tidsnok.

Mine bedste Hilsener

P P Fixen


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.