Brev-id: 
31925      Se originalbrev
Dato: 
1933-08-01
Afsender: 
Marie Fixen & Peter Fixen
Modtager: 
Erik Gerner Larsson & Martinus
Afsendersted: 
Odense
Modtagersted: 
København
Emne: 
Ny abonnent til "Kosmos", som også beder om de gamle numre tilsendt ad flere omgange, så betalingen kan deles. Det lovede bord er ikke afsendt endnu, savnes det meget sendes det snarest. Når Peter har følt livets stormvejr, har han ofte tænkt på Martinus og derefter følt sig beroliget.

Odense d. 1 August 33.

Kære Herr. Martinus
                            & Larsson!

Jeg har haft Besøg af en Bekendt som en Tid jævnlig besøgte Steinermøderne og som jeg laante et Eksemplar af "Kosmos" og det er saa resulteret i at han efter at have læst det beder mig om at tegne ham som Abonnent paa Bladet, og samtidig at spørge om det var muligt at han ogsaa kunde faa tilsendt de allerede udkomme Numre, men i saa Fald skal De ikke sende dem alle i en Omgang, men af flere Gange, saa at Betalingen fordeles lidt. Senere hen er det hans Hensigt ogsaa at købe "Livets Bog." – Adressen er: Pianostemmer Valdemar Sørensen. Rosenlunden 18. Odense.

Jeg har jo forlænge siden lovet at faa et Bord i Orden og sende over til Dem, og jeg kan udmærket forstaa om De skulde synes at det er tarveligt af mig at det endnu ikke er kommen Afsted, hvis De nu savner det saa send et Brevkort og det skal da blive ordnet og komme Afsted snarest.

Jeg mener at kunne forstaa at vi skal opgive Tanker om at se Dem herovre i Sommer, jeg kommer rimeligvis heller ikke til København i den nærmeste Fremtid og faar talt med Dem, men saa er det mig dog en Trøst, naar i den daglige Tilværelse til Tider det kniber med at holde Kurs, naar Vind og Vejr er ugunstig, da har jeg i Tankerne haft mangt et Samvær med Dem og ved saadanne Lejligheder kunnet føle mig beroliget.

Der er mange Fejl at erkende, meget at frigøre sig for og faa kastet Overbord, men – der er Land i Sigte.

Vore bedste Hilsener
               Marie & P Fixen

Da De nu ikke kommer herover i Sommer, saa forsøg at faa Tid at sende blot et Par Ord, det vil glæde os at høre fra Dem.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.