Brev-id: 
31933      Se originalbrev
Dato: 
1933 Påsken
Afsender: 
Marie Fixen
Modtager: 
Erik Gerner Larsson & Martinus
Afsendersted: 
Odense
Modtagersted: 
København
Emne: 
Maria skriver om Påskeevangeliet

Odense, Paasken 1933.

Kære Venner!

Mange Tak for Paaskebrevet! Ogsaa vi ønsker Dem en rigtig glædelig Paaske med Tak for alt, hvad de i Kærlighed har gjort for os. Hvad vi har ofret og hvad vi har lidt er lig Intet overfor det, vi nu oplever af Storhed. Lykkelig den, det blev forundt at leve i disse Aar. Men Menneskene ere blinde. Nu lyder det gamle Evangelium ud over Jorden, som det har lydt i tusinde af Aar. Og alt mens de "Kloge" sover, staar han, hvem de giver Prisen, lyslevende iblandt os i Kød og Blod, saa vi egenhændig kan række ham Haanden og sige Tak for alt. Tak Herre, fordi Du indstiftede "den hellige Nadver" for at vi derigennem skulde kende Dødens Brod og faa Del i et evigt Liv. Tak fordi Du for vor Skyld maatte drikke den bitre Kalk og bære al verdens Skyld og for os lide Korsdøden. Var Langfredag vel en bitter Dag, blev dog alt ved Dig "Fuldbragt" efter Guds Villie, saa vi med Dig kan opstaa fra de Døde og faa Del i guds Herlighed. Tag Du os ved Din kærlige Haand og før os ad de ofte tornefulde Veje, saa ogsaa vi kan vandre, ikke efter Kødets Jyst, men efter Aandens. Da er ogsaa Paaskeevangeliet for os "Fuldbragt" og vi skal engang med Dig sige at: vort Rige er ikke af denne Verden.

Kærlig Hilsen til Dem begge.

Marie Fixen


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.