Menneskehedens skæbne
Kapitel 39
Jordmenneskeheden som en "krigsskueplads"
Men da disse faktorer kun kan tilfredsstilles på basis af undertrykkelse og nedværdigelse af deres ophavs medvæsener, vil den samlede jordiske menneskehed i virkeligheden være identisk med en "krigsskueplads", hvis kæmpende parter eller "hære" kan udtrykkes som: verdensdele, religioner, racer, nationer, amter, kommuner, partier, foreninger, sekter, familier, ægtefæller, forældre og børn, mand mod mand og kvinde mod kvinde, ja helt ind i det enkelte individs tankeverden må vi følge denne verdensbrand, før vi kommer til kampens arnested eller udgangspunkt. Herinde raser tanker mod tanker eller energier mod energier og udløser de tidligere omtalte små eksplosioner, hvis videre udvikling bliver til næring for den altomfattende kæmpebrand, der i form af undertrykkelse, fattigdom, sygdom, subsistensløshed og demoralisering behersker den ganske jord. Tro ikke, at nogen er fri. Ethvert menneske, der ligger under for blot en lille gnist af overtro, intolerance, magtsyge, begærlighed og uærlighed, er indrulleret soldat i den nævnte verdensbrands armékorps, er med til at jage, såre og dræbe, er med til at plyndre, pine og nedværdige, ligegyldigt hvor mange smukke og skønne idealer han eller hun så end ellers måtte være repræsentant for. Naturligvis skal de gode sider i individets bevidsthed ikke forklejnes eller undervurderes. Disse er jo med til at skabe den store modvægt imod verdensbranden, som jeg senere skal komme tilbage til. Men fra at være direkte medvirkende årsag til samfundssystemets onde eller disharmoni kan altså ingen helt frikendes, så længe han eller hun netop har en lille gnist af de nævnte verdensbranden befordrende tankeklimaer.